Endelig hjemme igen

Endelig er vi hjemme, Lillepigen og mig, og kan sammen med farmand og Bjørn være en rigtig familie. Faktisk har vi været hjemme en uge nu - vi kom hjem torsdag aften, og nøj hvor var det hårdt. Har lige lært af Lars Daneskov (journalist) der var i aftenshowet, at man skal være ærlig og lade være med at pakke tingene ind. Det var nærmest et chok at komme hjem. Huset er stadig hverken helt eller halvt færdigt, jeg var mega træt efter alt det antibiotika de havde proppet i mit blod, og tilmed var lillepige bare helt utrøstelig hele natten. Sikke en velkomst siger jeg bare.

Fredag morgen ringede jeg til sundhedsplejesken - det var aftalen at jeg skulle kontakte hende når jeg kom hjem fra sygehuset. Da jeg fortalte om vores første aften og nat hjemme, blev hun enig med sig selv om at hun ville komme med det samme. Tak for det - det var lige hvad jeg havde behov for. Hun konstaterede at Lillepige ikke havde fået nok at spise de seneste dage, og faktisk var blevet så sløv at hun ikke havde energi til at spise. Tilmed havde hun også tabt sig igen. Så det blev til amning, efterfulgt at modermælkserstatning på bæger, og mad hver 3 time. Det er ca det samme som endnu en nat uden søvn - de glade forældre var lige pludselig som to slatne kludde lørdag morgen. Lørdag skulle vi til kontrolvejning på sygehuset - og taskerne var faktisk pakket til at vi kunne klare at blive indlagt igen. Men heldigvis gik det ikke så galt. Men vi blev enige med sygeplejesken om at det bedste ville være at hun fik flaske. Og endelig så det hele lidt lysere ud - maqdtiderne gik som smut, hun var glad og tilfreds, meget mere vågen, og faktisk bare helt på toppen. Og sandelig om forældrene ikke også var på toppen igen.
Det gik faktisk så godt at da sundhedsplejesken kom på besøg tirsdag var den lille pige pludselig blevet stor - fra at hun vejede 2550 g lørdag på sygehuset, vejede hun pludselig 2900 g. Det ses også tydeligt at hun endelig får hvad hun har behov for - hun er mæt og glad, og er meget mere vågen, og nyder at ligge og kigge sig omkring. Det er fantastisk - og man kan slet ikke blive træt af at se på hende, pludre med hende, og bare holde hende i hånden.

Når man nu har været tæt på 3 uger på sygehuset og det også rart at komme ud. Selvom det bare er til lægen for at få taget blodprøver, eller en tur i Føtex for at handle det mest nødvendige, så er det bare helt fantastisk. Jeg nyder at have en helt almindelig hverdag med vasketøj, bleskift og gåture i det dejlige vejr. Tænk at man kan nyde sådanne helt basale ting så meget - det eneste jeg mangler er bare et rigtig køkken at lave mad i ;) Men mon ikke det kommer inden længe - jeg kan da se at projektet skrider fremad.

Det blev ikke til så mange billeder i sidste uge mens jeg lå i sygesengen - det er lidt svært at blive ved med at synes det er sjovt at tage billeder af et sygehus. Men det er da blevet til lidt efter vi kom hjem. Så her får i en smagsprøve på hvordan vores liv er, som en lille familie.


Dette er et af de få billeder jeg tog i de sidste dage på sygehuset. Man kan da ikke stå for sådan en lille charmetrold hva?




En rigtig lille livsnyder




Far og datter hygger med hinanden




Man kan jo risikerer at blive lidt træt - men så er det jo godt at man lige kan tage en lur sammen.




Et lysvågent øjeblik

Øv altså - hjemturen er udsat

Bedst som den lille familie troede de skulle hjem og være kernefamilien med far, mor, baby og hund, blev drømmen slået i stykker.
Lørdag aften fik jeg feber, og har siden ligget og svinget i temperatur. Har rundet 40,4 - på trods af at jeg havde fået pamol. Jeg er også blevet undersøgt at 3 forskellige læger der undrer sig over hvad feberen skyldes - for umiddelbart kan de ikke finde ud af hvad jeg fejler.

Så nu bliver jeg pumpet med antibiotika mens mit blod bliver dyrket. Men ingen kan sige hvornår vi må komme hjem.Så vi må jo bare vente og se tiden an.

Men billeder er ikke blevet til så meget de sidste par dage - så i må vente lidt med nye opdateringer på den lille prinsesses liv ;)

Endnu en uge der gik...

Ja, nu er der så ved at være gået endnu en uge her på Sygehuset. Men det har været en god en af slagsen.

Den startede dog lidt skidt ud med at Splinten havde tabt sig - hvilket lige gav moderen en dårlig dag, for det var absolut ikke hvad jeg havde forventet. Men Splinten valgte at gøre mor stolt, og sammenlagt tog hun de efterfølgende to dage 200 g på. Noget der virkelig imponerede sygeplejerskerne. Faktisk imponerede det så meget at at de valgte at skære drastisk ned på den mængde tilskud Splinten har fået i sonden. hun gik fra at få 73 ml i tilskud, til kun at få 25 ml.

Da hun stadig holdt vægten efter at de havde reduceret i mængden af tilskud, besluttede de torsdag at vi skulle prøve at undvære tilskud i sonden i løbet af dagen, og så skulle hun kun have de 25 ml ved måltiderne om natten. Dette klarede hun faktisk så flot, at sygeplejeskerne fredag valgte at hun skulle have sit første døgn helt uden tilskud.

Derfor var det lidt spændende da hun skulle på vægten idag - det var jo lidt knald eller fald hvordan det var gået, når nu hun slet ikke havde fået tilskud et helt døgn. Så da vægten viste at hun kun havde tabt 20 g, blev både jeg og sygeplejesken helt stolte af hende. Sygeplejesken valgte derfor at sonden skulle fjernes helt, og samtidig spurgte hun om jeg ikke havde lyst til at komme hjem.

Så nu er den store dag endelig ved at være nået. Imorgen skal vi udskrives, og endelig skal vi hjem og være en rigtig familie sammen med Karsten - og Bjørn, som for første gang skal møde det lille nye familiemedlem.

Her kan i se billeder fra ugen der gik


Splinten er lækker efter at have været i bad - og hun har sit eget fine tøj på. Ikke sygehustøjet som er alt for stort.



Det er nærmest blevet en vane at finde vægten frem. Hver dag i denne uge er Splinten blevet vejet, for at vi har kunne følge med i hvordan hun udvikler sig.



Splinten er jo ved at være stor, og efterhånden er hun mere og mere vågen i løbet af dagen. Hun kan godt lide at ligge og kigge rundt.



Far og datter hygger, efter en tur på puslebordet.



Morfar kommer af og til lige forbi på besøg - her konstaterer han at Splinten måske er på vej til at blive en Kævle.



Aftenhygge på skødet af far - banene er trukker godt op under sig, og så kan man rigtig sidde og kigge rundt.



Et aller sidste billede af Splinten med sonde - 5 minutter efter var den taget ud, og skal ikke tilbage igen. Prøv at se hende, hun er faktisk begyndt at få runde kinder :D


Næste gang vi ses er jeg nok hjemme igen, og kan fortælle om hverdagen i Gårslev. God weekend til vi ses.

"Splintens" første 6 dage

Så er der snart gået en uge her på kolding Sygehus - og hold op hvor tiden i virkeligheden er gået stærkt, selvom den til tider har føltes lang.

Vi har jo fået vores eget værelse på patienthotellet - Storken, og er ved at have indrettet det, så her er lidt hyggeligere at være. Karsten har haft fjernsyn, dvd og computer med. Så er det lidt nemmere at få tiden til at gå.

Desværre havde jeg fået bivirkninger af min rygmarvsbedøvelse, så tordag formiddag kl 10.30 blev jeg sendt tilbage til barselsgangen for at jeg kunne være klar til at komme på operationsgangen. De havde først tid til at behandle mig fredag kl 14.
Nu har jeg det godt igen.

Mens vi har været her på Kolding Sygehus, har "Splinten" haft sin første forklædning. For en kort periode lignede hun en kineser - hun var lidt gul i huden.
Farven er heldigvis forsvundet, og "Splinten" har det godt. Vi ved nu, at "Splinten" er klar til fastelavn.

Torsdag var "Splinten" på vægten og vejede 2270 g. Et lille vægttab, der er helt normalt. Lørdag vejede vi "Splinten" igen og da havde hun taget på, og vejede 2330 g.
"Splinten" har taget 60 g på - sygeplejerskene er meget stolte. Og det er forældrene også...
"Splinten" er nu blevet så sej, at den hun selv spiser lidt ved brystet. Så hun kan ikke helt undværre sonden, men er godt på vej...

"Splinten" er også en rigtig vandhund, og har i dag fået sit første bad. Det er jo vigtig at se godt ud, når man får så mange besøg.
"Splinten" nød det i fuld drag, og endnu bedre var det, at få sit eget fine tøj på.


Her er lidt billeder fra ugen der er gået



Prinsessen bruger meget tid på at sove - det er en god måde at blive stor og stærk ;)




Men hun er også begyndt at bruge tid på at studere verden. De seneste par dage er hun begyndt at bruge rigtig meget tid på at ligge og kigge rundt.




Det er altså bare dejligt med en lur på mors bryst, når man lige har fået en tår mælk.




Vi hygger os og har det bare dejligt.

"Splintens" forældre har endelig besluttet sig for, hvad hun skal hedde
ANNA MATILDE

Navnenes betydning er
Anna – ynde, nåde, skønhed
Matilde – styrke, kamp

Anna Matilde har fået en bog af sin moster, hvor man skal skrive, hvad der skete den dag hun blev født. Er der nogen der husker, hvad der skete d. 3. maj, må de gerne give besked.

Vores Mirakel

Så skete det, mandag d. 3 maj valgte vores dejlige lille pige at komme til verden. Da hun lå med rumpen nedads, blev hun taget ved kejsersnit. Det hele forløb meget stille og roligt, og kl 16.18 var vores dejlige lille pige kommet til verden. 2490 g og 49 cm lang. Graviditeten sagde 35+5... men hun vidste godt selv at d. 3 maj skulle være hendes fødselsdag.

Her er lidt billeder fra hendes første dage