søndag den 30. oktober 2011

Min blog har rundet 10000 besøgende...

Så sidder man her en stille morgen, hvor barnet er stået alt for tidligt fordi hun ikke har forstået at det er blevet vintertid, og vil lige runde sin blog. Det går jo ikke at man er alt for aktiv, for lige omlidt "truer" 3. dagen af kreativ dage i Fredericia, og jeg håber da at der kommer mange søde scrappere forbi standen hos Anjas Hobby.




Men ved i hvad jeg så så her på min blog til morgen? Jeg ved godt at jeg ikke har været super aktiv her på det sidste, men har haft så travlt med at gøre klar til messen, og jeg har kun nået at blogge lidt for Anja. Men her til morgen kunne jeg se at i alligvel kigger forbi min blog, for besøgstallet havde rundet 10000.







Tusinde tak for at i stadig følger med her på bloggen, og jeg vil love jer at jeg vil prøve på at blive mere aktiv.



Kan i have en rigtig dejlig dag... Jeg håber vi ses i fredericia ;)

tirsdag den 11. oktober 2011

Panduro Hobby - Efterårsudfordring..

Igen har de en rigtig spændende udfordring hos Panduro Hobby, nemlig scrap i efterårstema.

Jeg havde noget papir i samlingen der opfordrede rigtig meget til at scrappe i dette tema, og jeg har derfor valgt at lave en efterårskurv.
Den kan jo bruges som værtindegave hvor man kan putte lidt forskelligt lækkert i.












Lækkert papir fra S.E.I med kogler, bær og fugle, ligesom man ser det ude i efterårsbilledet. Desuden ahr jeg pyntet med "velour"brads og røde roser. Synes de røde roser passede godt til papiret med de røde bær og fugle.


Så nu skal vi bare krydse fingre ;)

lørdag den 8. oktober 2011

Et brev til oldemor...

Da vi var i Billund sidste måned lavede jeg et kort til min farmor. Jeg har nemlig ikke snakket med min farmor i rigtig mange år, og hun har derfor heller ikke set Anna Matilde. Men gennem sommeren når jeg har lavet øllebrød til Anna om morgenen er jeg kommet til at tænke på dengang jeg var lille, og jeg sad i min farmors køkken mens hun lavede øllebrød til mig.



Så jeg besluttede mig for at jeg ville lave et kort med billeder af AM, så hun kunne se sit eneste oldebarn. Hun er også den eneste oldeforældre AM har.



Det kom til at se sådan ud:





Inde i kortet var der en lomme hvor jeg satte nogle flere billeder af AM i. Det er nogle uger siden ejg sendte kortet, og i torsdags lå der så et brev fra min farmor i postkassen. Jeg tror det er første gang i 20 år jeg har fået brev fra hende. Hun skrev om oplevelser fra den gang min søster og jeg var små, og om livet generelt.
Det var meget bevægende at få brev fra hende, og at få af vide at hun faktisk kigger på billederne af AM hver dag, og tænker på os. Hun inviterede os faktisk også på besøg.
Så nu skal vi bare finde en dag hvor vi kan besøge oldemor.




God weekend