søndag den 28. oktober 2012

Kreative Dage 2012



I fredags var jeg til Kreative Dage i Fredericia. Det var dejligt at møde nogle kendte ansigter, og få sludret lidt ;) Jeg fandt da også "lidt ejg kunne bruge", I ved, bare det mest nødvendige ;)

Her er hvad der kom med hjem ;)
En hel masse maskingtape, en enkelt die, nogle forskellige stempler, lidt pads til mit blending tool, en smule papir og nogle træhjerter. Træhjerterne har jeg en ide om at bruge til julegaver, så i får dem nok at se senere på året ;)






Udover sagerne til kreative ting, fik jeg også støttet kræftens bekæmpelse.



Og jeg fik da også lige lidt med hjem. Tag'et er fra Make and Take hos gitte, Hobbyboden, og "kogleblomsterne" var fra en anden hyggelig lille make and take ;)



Er der mon andre der var forbi Kreative Dage?

God søndag....

søndag den 21. oktober 2012

Halloween med mødregruppen


Det har ikke meget med scrap at gøre, men synes da vi har været lidt kreative idag.
Så synes alligevel at jeg skulle efterlade en plads her på bloggen til billederne.

Helt fra morgenstunden gik vi igang med at forberede dagens Halloween hygge med mødregruppen.

Karsten lavede græskarlygte

Anna hjalp med at lave balonner til at pynte



Der blev pyntet op med diverse pynt...

Lidt af pynten fra den anden dag er kommer op...

Midt i køkkenet var der kommet en edderkop som gæst...


Troldegrenenes fugle og sommerfugle var blevet skiftet ud med edderkopper og græskar

Mere pynt...

Velkomstsynet...

Ederkoppekager... her er de lige lavet, lidt senre kom der både edeerkopper og fluer på kagerne.


Bordet pyntet emd spindelvæv og edderkopper...

Et par lanterner mellem lamperne. Fantastisk nok så kom der lige et brev med Halloweenåynt fra Rysse igår. Og nøj hvor det da lige pynter ;)

Lys... Som faktisk fik lanterne til at svæve lidt som om der var spørgelser i luften...


Selvom det var mødregruppehygge, så var fædrene selvfølgelig også med.
Og der blev hygget igennem. Mødrene kunne snakke inden døre, mens mændene inspicerede haven ;)


De næste billeder er af gæsterne...

Finn og Annika med Finn og Kristinas lille Valdemar

Tøserne der hygger...

Man går aldrig helt galt i byen med en hotdog til at slutte det helle af med...

Øvrige menu var
Spøgelsesboller
Edderkoppekager
Spindelvæv (læs lakridssnører)
Monsterblod med spørgelser (læs varm kakao med skumfiduser)
Kold monsterblod
Tørrede fluer (læs rosiner)
Minigræskar (læs clementiner)

Nu er det bare tid til at flyde på sofaen og lade op til den kommende uge... God aften derude i det ganske land...


lørdag den 20. oktober 2012

Lidt gaver og præmier...

Jeg synes lige i skulle se en lækker gaver der kom i postkassen den anden dag. Den er fra Heidi/Angely, og var fuld af lækre sager. Stickers alfabet, bling, diecuts og træknapper.
Mange lækre, lækre sager.



Idag kom der så lidt mere lækkert i postkassen, gevinsten fra det Washikursus jeg har deltaget i.
To dejlige ruller Washi tape, glæder mig til at komme igang med at bruge dem.



 I forbindelse med Scrapsisters Cybercrop idag, har jeg taget et billede af min scrapplads.
Jeg har lige færdiggjort en udfordring, og har ryddet sagerne væk.
Da jeg kom til at se på billedet synes jeg at min plads ser utrolig rodet ud, men sådan virker den slet ikke i virkeligheden. Det kommer sig nok af at der ikke er overvældende meget plads.
Men jeg har styr på hvor alle sagerne er.


God lørdag... inden længe vil jeg gå i Halloween mode og gøre klar til mødregruppehygge imorgen ;)

onsdag den 17. oktober 2012

En uhyggelig værtindegave....

... Som forhåbentlig også er lidt hyggelig at modtage ;)

Jeg faldt over Panduro Hobbys tema med Halloween, og tænkte at den udfordring skulle jeg da hoppe på. Så derfor har jeg lavet en (u)hyggelig værtindegave.

Det er en pose med lidt blandet godt...


Posen som den ser ud, parat til at blive taget med....

Og nu kommer vi til indholdet....


Bloklys der har fået en gang maskingtape, og lidt Halloweenfigurer.



En kiste til lidt mundgodt. Det kunne både være til slik, chokolade, kaffe/the eller andet.
Bogstaverne er lavet på min Slice, og har fået et lag stickles.


En gang Spøgelsessuppe. Igen er bogstaverne lavet på Slicen.
Bagpå står der hvordan man skal blande monsterblodet op, og herefter tilsætte spøgelserne.


Et par græskar der kan hænges op som pynt. For at de ikke bliver mast i posen er de blevet hængt på hanken, og er også med til at pynte på udseenet.



En lanterne (desværre kunne jeg ikke få taget et billede, hvor man kunne fornemme stemningen fra det (elektiriske) lys der står inde i lygten. Så det må i tænke jer til ;)
Lygten er pyntet med Halloween figurer, og tagsten, spindelvæv og edderkop er lavet med stickles.


Til sidst er der også en pose med Halloween figurer der kan bruges som bordpynt eller andet.
Da jeg ikke har nogle Halloween dies, eller programmer til Slicen, er alle figurer tegnet i hånden og klippet ud med saks. Det var næsten det største arbejde ;)




Så en uhyggelig gave der forhåbentlig kan falde i god jord og skabe hygge.

Flere af tingene vil jeg også lave og bruge når der skal holdes Halloween for mødregruppen. Så jeg kan jo egentlig bare se at komme igang ;)


Happy Halloween

tirsdag den 16. oktober 2012

Washi, washi og atter washi...

Som I nok har lagt mærke til, så har jeg hen over sommeren eksperimenteret meget med min washi tape. Efterhånden havde jeg fået skaffet mig en del tape, men vidste bare ikke rigtig hvordan jeg skulle bruge det. Egentlig var det mest blevet købt, bare fordi det var sådan nogle flotte farver ;) Den følelse kender de fleste scrappere vel? ;)

Indtil nu har jeg mest lavet kort med washi, derfor synes jeg det var oplagt at melde sig til Washi kurset på Scrapsisters. Jeg fik mig dog først meldt til her i weekenden, men kunne da lige nu at være med i udfordringerne, der alle havde deadline igår aftes.

Her er et lift af et LO.

 Jeg har kun brugt Washi, ingen mønsterpapir. Det er både brugt bag billedet, men også som border i toppen og bunden. Desuden er der lige et par journalingstrips lavet med Washi. Udover washi, har jeg lavet lidt splats med mist, brugt lidt dew drops sat på med liqued pearls samt thickers til overskrift. Jeg har også lavet pynt med Washi. Jeg har lavet et banner der sidder under billedet, samt roser der sidder i toppen af billedet.

Her er lidt detaljebilleder...




Jeg fik lavet endnu et LO...
 Her har jeg udfordret mig selv en del, da det normalvis slet ikke er de farver jeg ville bruge til et vinterbillede. Generelt ville jeg nok ikek bruge farver til vinterbilleder, jeg ville blot bruge noget lyst/lyseblåt. Her har jeg taget udgangspunkt i Annas lilla flyverdragt samt hendes lyserøde hue, og taget tape der matcher. For at få vinterstemningen frem har jeg valgt at bruge hvid stickles, snefnugpunch fra Martha Stewart, og igen dew drops denne gang sat på med hvid liqued pearl. Rundt i kanten har jeg tegnet med sort pen for at skabe en ramme om det hele, og så er der kommet nogle enkelte sorte splats. Igen har jeg brugt thickers til overskriften.

Igen lidt detaljebilleder...



Da Karsten kom hjem fra arbejde, og jeg viste ham mine LO's, spurgte han om jeg var ved at lave de 4 årstider. Og det var da egentlig en ret god ide han lige fik der, så jeg vil gå på jagt efter et forårsbillede, for efterårsbillede han jeg jo nå at tage endnu ;)


Udover LO's fik jeg også dekoreret lidt til hjemmet.


Disse lysestager har egentlig bare fået lov til at stå siden Annas barnedåb, men tænkte at jeg lige kunne gøre lidt ved dem ;) Glasset har fået 2 runder tape, og så har metalkapslen på lyset fået en enkel. Det samme tape er brugt på bloklyset, hvor "glastallerkenen" også lige har fået en kant af washi...


Men jeg har jo mange flere ideer til hvordan jeg kan bruge Washi, så nu skal jeg egentlig bare finde mere tid ;)


Idag vil jeg igen sætte mig ved scrappladsen, men idag gælder det et helt andet projekt. Følg med imorgen, så kan det være at jeg er blevet færdig ;)

torsdag den 11. oktober 2012

Lidt forskud på julesyslerne...

Jeg været igang med at lege lidt med resterne af det julepapir jeg købte sidste år. Blandt andet det lækre pynt fra Making Memories, som jeg bare måtte eje mere af selv da vi nåede januar.

Her er lidt af årets til og fra mærker. Enkle, men stadig elegante.

 De lyse tags er skåret på Slicen, hvor de mørke er købte.


 Til de to tags herover har jeg brugt færdig pynt fra Making Memories, samt et julestempel fra Anjas Hobby.



På de to tags herover er der brugt papir fra en juleblok jeg købte hos Anja sidste år. Der er til det ene brugt en die med en kagemand, og til den anden en juledie fra Marianne Design.

 Her har jeg brugt snefnugpunchen fra Martha Stewart, samt tekststempel med teksten god jul.

Det sidste er også med papir fra en juleblok ejg købte sidste år, hvor en af siderne var med forskellige motiver, derfra er rammen med hjorten taget. Man kan måske lige skite at der også er sat en glædelig jul sticker i hjørnet, samt brugt guld stickles rundt i kanten.

På alle tags har jeg desuden brugt Distress Ink.