Ja, jeg synes egentlig bare at de seneste måneder er styrtet afsted, og jeg ved egentlig ikke helt hvad tiden er gået med... Men nu vil jeg prøve om der kan ske lidt på bloggen igen...
Uden tvivl kommer familieforøgelsen nok til at fylde lidt, men der skal også gang i scrapsagerne, så mit mål er da at få vist lidt scrap også.
Her er først lige lidt billeder af den nye familie... Og jeg må nok advarer om at det kan gå hen og blive et langt indlæg...
Her er hele familien samlet mandag eftermiddag efter lillesøster kom til verden... og jo jo, vi skal nok snart få fundet et rigtig navn til hende lillesøster, hun kan jo ikke hedde lillesøster i al evighed...
Da jeg skulle have planlagt kejsersnit (på grund af forløbet i sidste graviditet) ringede jeg ned til sygehuset aftenen før, for at få af vide hvad tid vi skulle møde dernede. Karsten og jeg havde snakket om at det kunne være rart hvis det var først på dagen, ikke mindst fordi jeg jo skulle møde fastende. Men da beskeden var at vi skulle møde SENEST 7.15 var gode råd dyre. Ingen i familien - eller andre, havde fået af vide at det var denne dag at vi skulle have familieforøgelse, og vores plan var jo at vi bare ville afleverer Anna i dagpleje og så give familien besked når det hele var godt overstået. Men men men... Dagplejen åbner jo først 6.45, og så kan det altså være svært at nå til Kolding sygehus og være der senest 7.15. Så vi snakkede lidt frem og tilbage om hvad vi skulle gøre, og Karsten forslog at vi dag bare ringede til gæstedagplejeren (for selvfølgelig var Anna i gæstedagpleje lige denne dag), og spurgte om vi måtte komme med hende 6.15. Og hurra for det bedste dagplejere der findes, hun tog det med ophøjet ro og der var bare ingen problemer i at komme længe før åbningstid, og hun tilbød oven i købet at Anna da kunne blive og spise aftensmad hvis det blev nødvendigt. Så kunne vi gå i seng med ro i sindet.
Mandag morgen gik det hele ganske let, det var dog lidt svært at sige farvel til Anna, vel vidende at der ville gå nogle dage før jeg igen kom hjem til hende. På sygehuset var der en dejlig ro omkring det hele - en hel fornøjelse når det nu endte i akut kejsersnit sidste gang. Jeg var den første af 3 der skulle have kejsersnit denne morgen, og der var en lidt løssluppen stemning, dog stadig meget professionelt. Det var en ren fornøjelse at være en del af. Utroligt nok, så var fødselslægen fra Annas fødsel, den samme der var med denne gang. Meget betryggende når nu man ved hvor dygtig hun var første gang.
Under graviditeten var jeg ret overbevist om at barnet også vendte forkert denne gang, ligesom med Anna, men jeg havde ikke sagt noget til min jordemoder da jeg jo vidste at det var kejsersnit. For min jordemoder var overbevist om at hun stod i hovedstilling, og hun havde faktisk stået klar nogle uger. Så da lægen holdte vores datter op, og sagde at det var endnu et underkropsbarn, der blev jeg klar over hvorfor jeg igen i denne graviditet stort set ikke har mærket liv. Så min fornemmelse var rigtig nok, og endnu engang var jeg lykkelig over det planlagte kejsersnit, ellers havde det jo bare endt i akut kejsersnit igen.
Vi fik en dejlig velskabt pige, og mens de "lappede" mig sammen, gik der sport i at finde ud af hvad hun skulle hedde. Anna er jo delvist opkaldt efter jordemoderen ved hendes fødsel. Fødselslægen mente at nu hun havde været med til begge fødsler, måtte denne pige jo opkaldes efter hende. Desværre hedder hun Anne, og det vil nok give lidt for stor forvirring med en Anna og en Anne ;)
Denne gang var jeg hurtigt oven på igen efter det hele, også hurtigere end sygeplejerskerne lige forventede. Men pga. hele forløbet med Anna og amning og min sygdom dengang, så ville de gerne beholde mig til torsdag. Når man skal være der nogle dage når man også at få et vist forhold til sygeplejerskerne, og de grinte lidt en dag lillesøster blev parkeret hos dem, så jeg lige kunne gå en tur i kiosken efter lidt læsestof.
De grinte fordi at lillesøster havde fint lilla og lyserødt tøj på, og så en sort ACDC hue... her har huen dog drejet sig, så man kan ikke lige se teksten. De mente at det var til ære for faderen at der kom lidt rock ind over ;)
Det var en hel glæde at kunne komme hjem efter kun 4 dage på sygehuset, det var jo intet imod de 3 uger vi tilbragte der med Anna.
Så her er vi på vej hjem...
Og da jeg kom hjem lå der sørme et kort i postkassen til mig...
Søde Anette, AKA, havde sendte dette fine kort med hilsen, i anledning af vores familieforøgelse. Nøj hvor blev jeg bare glad... tænk at også nogle fra scrapverdenen tænker på en.
Men glæden hjemme blev kort, for lørdag formiddag blev jeg indlagt igen. Jeg var løbet ind i en god gang brystbetændelse, og måtte indlægges så der kunne blive gjort noget ved det. I starten håbede de på at det kunne klares uden medicin, men jeg nåede desværre at blive rigtig syg, så der måtte antibiotika til...
Sygeplejerskerne var igen helt vilde med Lillesøster, for hun var jo meget mere vågen og opmærksom end de babyer de normalt har på barselsafsnittet, hun var jo en uge gammel...
En opmærksom lille pige der her er en uge gammel...
Efter endnu 4 dage på sygehuset, kunne vi igen få lov at komme hjem. Så her er vi, igen, på vej hjem...
Det var da bare enormt dejligt at blive udskrevet til sol og rigtig forårsvejr... selvom det har været vendt lidt siden ;)
Anna havde været passet hos farmor og farfar efter jeg blev indlagt igen, og var rigtig glad for at vi igen var samlet. Men hun var også lidt påvirket af det, så resten af ugen blev det kun nogle meget korte dage i dagpleje. Hun var vist ikke helt overbevist om, at vi denne gang blev hjemme og ikke skulle på sygehuset igen. Men hun har bare taget det hele SÅ flot, og er en meget stolt storesøster.
Vi er efterhånden ved at have vænnet os til hverdagen igen, og nyder bare at have fået en lillesøster...
Det bliver alt for idag, tak til dig hvis du stadig hænger på, det blev jo et indlæg af de længere... Snart vil jeg vende tilbage med et scrapindlæg igen...
