28 marts i år lavede jeg et blogindlæg. Jeg havde lige hurtigt bikset et kort sammen, til en der havde været så sød, at hjælpe med Ella til vores gymnastik. Den dag troede jeg, at jeg inden længe skulle lavet et blogindlæg igen. Nu, næsten 8 måneder senere, kommer så det næste blogindlæg.
Hvad var årsagen til pausen? Tja, det var faktisk ikke noget jeg som sådan besluttede. Men jeg havde nok bare for meget om ørerne. Både på jobbet, og i hjemme fra Elle vilde Ella har givet nok at se til. Samtidig skulle jeg søge job... Og passe gymnastiktræningen. Så måske syntes jeg bare at det var rigeligt at blogge hver tirsdag hos Picturing the World.
Hvad er der så sket siden? Efter lang kamp, kunne jeg i sommer, pludselig vælge og vrage mellem jobs. En helt ny situation, efter 5 år med tørke hvad angår lærerjob. Og jeg var heldig, jeg fik mit drømmejob. Jeg er på en nærliggende skole, hvor jeg er i indskolingen i en aldersintegreret klasse. Det har givet en hel anden ro på hjemme, for nu har jeg en base jobmæssigt, og er ikke på overarbejde for at finde nyt hele tiden. Og med den så omtalte reform, har jeg også fået faste arbejdstider. Så ingen lange eftermiddagsmøder, sene aftensmøder osv. Virkelig lækkert.
På hjemmefronten er vi jo beriget med et børnehavebarn samt et dagplejebarn. Særligt sidstnævnte kan ind imellem være en udfordring. Søvn har hun ikke brug for meget af, så ind imellem synes hun at det er morgen ved 4-5-tiden. Forældrene er dog ikke altid enig med hende. Når hun så er vågen, så er der fuld fat over feltet... Hele dagen... Ingen udfordring er for stor, og hun prøver hele tiden at rykke sine grænser. Nogle gange er det kolbøtter ned fra sofaen andre gange stiger der bliver besteget. Med to små i huset, og særligt med den store der kræver en vis rum tid i køkkenet, er der altid liv og glade dage. Det er sjældent vi sidder ned og keder os. Det gør også at der måske ikke altid er så meget tid til scrap, som man måske går og drømmer om. Men en dag bliver de store, og så sidder man nok og sukker over, at de slet ikke har tid til deres forældre ;)
Nu nævnte jeg selv gymnastiktræningen. I år har vi ikke bare et gymnastikhold, nej vi har hele to gymnastikhold. Og langt flere børn end sidste år. Så vi bruger mere eller mindre, hele vores torsdag i vores lokale hal. For ikke nok med gymnastiktræningen, står vi også bag fællesspisning, med næsten alle fra gymnastikholdet. Men det er simpelthen så hyggeligt, at vi efter træningen, sidder og spiser sammen. Nu må vi se næste år hvordan det går, for der skal Anna på et andet hold. Så kan det være at vi skal være de forældre, der bare sender deres barn til træning ;)
Og hvordan ser jeg ud nu? Cirka sådan her....
Nu har jeg en plan om at jeg vil prøve at blogge ind imellem. Måske høre i det næste pip fra mig om 8 måneder, måske før ;) det må tiden vise.
God dag derude
