onsdag den 2. december 2015

2. December - en hurtig adventsdekoration


Så blev det 2. december, og jeg kan som så mange gange før, konstatere at tiden går alt for hurtigt.

Men så længe vi har det godt, er det vel ikke så skidt.

I dag pakkede jeg lige lidt sammen til dekorationsaften på karstens arbejde imorgen, og i samme ombæring fik jeg lige lavet en adventsdekoration.


Sørme om det ikke begynder at "dufte" lidt af jul. 

En del af julepynten er på plads, nissen kommer hver dag, imorgen kommer der styr på dekorationerne og fredag begynder vi med julebag. Jo alt tyder på, at det også bliver jul i år.

*Signe *

fredag den 9. oktober 2015

En helt almindelig dag... af den særlige slags...


I dag har været en helt almindelig fredag... Og så alligevel ikke. Det har været en helt almindelig god fredag. 
Når man sådan går hjemme med prinsesse nr. 3, så kan det hele godt risikerer at gå op i tøjvask, oprydning, rengøring, madlavning osv. Og så må jeg indrømme, at så kan det godt gå hen og blive lidt træls. Så jeg har lovet mig selv, at jeg skal huske at nyde denne barsel. Det er jo sidste gang. Så ind imellem alt det praktiske, så skal der også være plads til lidt "mig"-tid... Og så selvfølgelig masser af snak, kys og kram med prinsessen.

I dag har den stået på maling af vores nye skab til service... Et par gange voks mere, og så burde den være færdig. Arbejdet lidt på dåbsinvitationer. Lavet lidt smykker. Og ja, så lidt hist og pist. Der skal ryddes ud og ryddes op. Så hver dag gennemgår jeg noget sf tøjet, legetøjet eller hvad jeg nu falder over, og overvejer om det skal blive eller ud. Der er ingen grund til at gemme på alt det man ikke bruger. Engang sy tes jeg min far var kugle skør, fordi han altid skulle smide ud. Men tror faktisk jeg begynder at forstå ham. Hvorfor gemme på alt det man ikke bruger? Når man har et stort hus, er det alt for nemt at gemme på tingene. Og selvom jeg efterhånden har fået skilt mig af med en del ting, så er der stadig rigeligt tilbage.



Lidt af de smykker dagen bød på. Sig endelig til hvis du har lyst til at se nærmere på mine smykker, de kunne jo blive dine ;)

Og så har det også været den fredag, hvor Anna specifikt havde bedt om, at begge hendes lillesøster, hendes mor og far, alle skulle komme og hente hende. For børnehaven har deltaget i "Bag for en sag", så i dag kunne man købe kage med hjem, når man hentede de små poder. 
Nu er det jo sådan at Anna ikke kan tåle gluten, og hun skal selvfølgelig lærer at nogle gange kan man bare ikke få det de andre kan. Men vi prøver også at hjælpe så meget på vej som muligt, så hun kan være med til det samme som de andre. Så i mandags da hendes stue skulle bage, havde vi en "rør-sammen" kage med, som Anna kunne bage. Selvfølgelig hjælper hun også med den almindelige kage, men heldigvis er der også tid og overskud til, at hun kan bage sin egen glutenfri kage. Så der også er noget vi kunne købe og tage med hjem i dag.


Vi køber gladeligt en "bag-nemt" kage som Anna kan få med i børnehave og bage, for at vi så kan komme og købe den igen. For prøv at se den stolte bager. Hun er bestemt stolt af det hun har lavet. 
Og eftersom vi vidste at vi ville købe en hel kage med hjem igen, så havde vi da inviterede kaffe gæst. Så dejligt når en god kammerat, har tid og lyst til at komme og spise kage.


Ind imellem synes folk at Karsten og jeg er lidt småtosset. De synes vi har mange ting om ørene, og aldrig slapper af. Og det er nok også rigtig nok. Men det er nok bare sådan vi nu engang fungerer bedst.
Så da kaffevisittet var over, tog vi da lige på indkøb. Og der blev shoppet igennem til den store guldmedalje. Kun Karsten og lillesøster blev snydt.


Der blev købt nye vinterstøvler og termostøvler til Anna, nye vinterstøvler og kondisko til Ella, nye handsker til begge piger, og så selvfølgelig lidt til mor. Et fint nyt tørklæde, og en mega lækker windbreaker. Og det bedste af det hele var, at vi kun kom af med 1000 kr. Det er dæleme en god deal for 4 par sko/støvler, 4 par handsker, et tørklæde og en windbreaker.

Så nu kan efteråret og vinteren bare komme an.


Indkøbsturen betød jo så også, at vi kom noget sent hjem. Og så er det altså dejligt, når der findes nemme løsninger til maden. Der stod allerede pizza på madplanen, men vi manglede lige at få styr på bunden. Så det blev et hurtigt stop hos den lokale brugs på vej hjem. Og hvor heldig kan man lige være, der var tilbud på glutenfri pizzabunde. Normalpris 45 kr, nu 15 kr. Det er da en rabat der er til at forstå.


Og så gjorde vi ellers noget, som vi ellers aldrig gør. Eller det passer ikke helt, for Anna har afsløret, at de nogle gange gør det, når de er alene hjemme med far.
Vi spiste aftensmad i stuen, foran tv'et. Alt for sent, og alt for upædagogisk. Menngerne elskede det. Og de spiste som havnearbejdere... Specielt Ella der nok nærmest spiste en hel pizza for sig selv.


En helt almindelig super god fredag. Der er nu noget særligt ved de der helt almindelige, helt spicielle dage. Nu skal der lades op til at Karsten skal til "herrefødselsdag" imorgen, og tøserne skal være alene hjemme.

God aften derude

*Signe*

lørdag den 19. september 2015

Alenemor...

Jeg er blevet alenemor... Ja, altså heldigvis kun for weekenden. Karsten er på tur med "drengene". Ham og en stak af de andre fyre har gennem året deltaget i trophycup i Land Rover klubben. For dem der ikke lige ved hvad det handler om, så er trophy sådan noget mudderræs med seje biler med masser af udstyr. Og selvom man har udvidet familien, så skal der stadig være plads til den slags.

Det er jo bestemt ikke første gang jeg har været alene med alle tre piger, men der er første gang at det er en hel weekend. Men må sige at det faktisk er gået meget godt, eller det synes jeg ihvertfald.
Selvom det ind imellem kan være lidt udfordrende med en baby med ondt i maven, en træt 2,5 årig og en 5 årig der ind imellem kan være træt af at være den store og tålmodige. Men de er heldigvis seje alle tre. Det er sjældent Anna siger noget, for hun er bare så glad for begge sine småsøstre. Og Ella klør jo på, og er man heldig kan man hurtigt få vendt hendes humør. Den bette er mere svær at have med at gøre, for ondt i maven kan altså være svært at hjælpe med.

Vi startede dagen på bagklapmarked. Fik alle tre piger gjort klar, pakket i bilen og kom afsted. Og var faktisk ved markedet før end de åbnede. Første succes for morkontoen. Det bar nok verdens mindste marked, så det var slet ikke så svært at holde styr på pigerne, så faktisk var overraskende gode til at kigge på tingene, pille lidt - på den stille og okay måde, og gå med videre når jeg bad dem om det. Igen super seje tøser.
Det var lige før vi efterlod Ella derude, for hun var simpelthen så god til at charme folk, lige foran Tante Lindas bod. Og så er det jo helt okay at have en lille bandit med.

Det kom også ret belejligt da en ven spurgte om Anna ikke kom og legede. For Lillesøster har bare haft så ondt i maven i dag, og har faktisk ikke sovet meget hverken til formiddag eller eftermiddag. Så med Anna afsted til legeaftale, var der lidt mere tid til de to andre.
Da jeg endelig fik den bette til at sove en kort rum tid, var der god tid til Ella. Først til at hygge og spise frokost sammen, og bagefter til at hjælpe hinanden med at pakke bøger ned.
Ind imellem tror jeg at Karsten er ved at få grå hår over mig, særligt nu hvor jeg går hjemme. For så er der ekstra meget tid til at gå og få ideer. Og når det kommer til mig, så er der ikke altid så langt fra ide til handling - meget modsat Karsten ;) Gennem længere tid har jeg været træt af vores bogreoler i køkkenet, men har ikke vidst hvad der skulle ske istedet. Det tror jeg at jeg har fundet ud af nu - har ihvertfald en plan i hovedet. Og så kan man ligeså godt gøre noget ved det. Altså der er ikke købt materialer eller noget endnu, men planen er der. Så tænkte at jeg ligeså godt kunne prøve at sælge vores to reoler. Det gik så lige en anelse hurtigere end jeg havde troet, og heldigvis bliver de da først hentet i næste uge. Men det betyder også at bøgerne skal pakkes ned, indtil vi har en ny løsning.
Så er det godt med en lille hjælper som Ella.




Jeg tror ca hun spurgte mig 100 gange undervejs hvor Anna var, og hvornår vi skulle hente hende. Så det var et glædeligt gensyn da vi tog ned og hentede hende. Vi var lidt sent hjemme, så aftensmaden endte med at være rugbrød og pølsehorn.

Oven på sådan en dag, så bliver man åbenbart træt. Og Ella som plejer at være den sidste der sover, havde bestemt ikke problemer med at falde i søvn i dag. Tror maks det tog 10 minutter. Faktisk gik det så stærkt, at hun slet ikke nåede at lægge bogen fra sig.






Da alle tre piger endelig var faldet til ro, burde jeg have været gået i seng. Men det gjorde jeg ikke. For syntes faktisk jeg trængte til at være kreativ. Så der kom en film på tv'et og blev fundet lidt stof frem.



Hvad det blev til, får i måske at se en dag ;)

God aften
*Signe*

mandag den 14. september 2015

5 år og 5 uger

I dag har den stået på lægebesøg. 5 år og 5 uger. Ja altså, Anna er jo lidt mere end 5 år og 5 uger, men når forældre sådan en lille smule glemmer at prinsessen skal til 5 års undersøgelse, så er det jo nemt, at man kan slå det sammen med, at Lillesøster skal til 5 ugers undersøgelse.

Man skulle jo tro at man havde styr på sagerne, når nu det er 3. Gang man prøver det. Men ak nej, den var vist gået helt skævt for mig i dag. Jeg havde allieret mig med Karsten, da jeg regnede med at begge piger skulle vaccineres. Så han mødtes med os hos lægen, lidt i 11 som planlagt. Da vi har ventet 20-25 minutter, og klokken er 11.10 er lægesekretæren så rar at komme og sige "Du ved godt I først har tid 11.30 ik?". Hmmm, nej det vidste jeg jo åbenbart ikke lige. For i min kalender stod der kl 11. Jo tættere vi kom på 11.30, jo mere utålmodig blev Anna. Altså på den meget tålmodige måde faktisk. Hun blev lidt rastløs og spurgte jævnligt hvornår det var vores tur, men ellers prøvede hun at kigge i lidt bøger, lege med dukkehuset, snakke med Lillesøster osv.


Lillesøster var den første der blev undersøgt, og klarede den til ug. Ja det var jeg faktisk ikke i tvivl om at hun ville. Men det var så også her at det gik op for mig, at man åbenbart først bliver vaccineret når man er 3 måneder. Hmmm... Godt husket mor.

Men Lillesøster er ved at vokse sig stor. På trods af at det hedder 5 ugers undersøgelse, så bliver hun 6 uger imorgen. På de 6 uger er hun gået fra 48 cm til 56 cm, og fra 2980 g til 4100 g.
Og efter en times venten hos lægen, og en ordentlig omgang undersøgelse, så blev man altså også træt. Så der skulle en ordentlig skraber til.



Anna skulle jo gennem 5 års undersøgelse, og det første lægen bemærkede var at hun var sørme god til at snakke. For hver gang lægen spurgte om noget, svarede Anna jo i lange sætning, og kom også lige fordi det der lige faldt hende ind. Gad vide hvor hun har det fra?
Vi har været lidt bekymret for Annas syn, men det blev da heldigvis manet fuldstændig til jorden. Hun klarede synsprøven uden nogen former for udfordringer. 

På de 5 år (og 4 måneder) der er gået siden Anna kom til verden, er hun vokset fra 49 cm til 114 cm og fra 2490 g til 18,6 kg. Stor ros fra lægens side, som mente at hun faktisk ville gå hen og blive en høj pige. Gad vide hvor det skulle komme fra? Særligt de sidste to år, hvor hun har været på diæt, er der sket meget med hendes udvikling. Både hvad angår højde og vægt.

Og så skulle hun jo også stikkes. Først troede hun at det var ligesom når man skulle have taget blodprøver, men jeg forklarede hende, at det var lidt anderledes. Og hun var slet ikke skræmt af tanken, og da lægen spurgte om hun ville sidde ved far, sprang hun også lystigt op. Det var først da nålen var få cm fra hende, at hun blev lidt pjevset og prøvede at trække sig væk. Mens et gik hurtigt over, og der kom et forsigtigt av fra hende. Hurtigt var hun oven på og sagde, det gjorde faktisk slet ikke ret ondt. Og der har intet været at mærke på hende hele dagen, udover en lidt øm skulder her til aften. Hun er sørme en sej tøs.

Og mens den store og den lille klarede lægebesøg, var den mellemste seje tøs i heldagslegestue. Og mig som troede jeg skulle have min prinsesse hjem. Hun var pludselig blevet forvandlet til indianerprinsesse. 


Hun havde fået den flotteste "indianerkjole" med perler på frynserne, og flot motiv på maven.


Og i håret havde hun pandebånd med fine fjer. Er faktisk ret sikker på at de har haft en kanon dag i legestue med dagplejen.

Og til eftermiddag trodsede pigerne regnen, og gik på tur med den anden buket vi havde med hjem fra kirken igår. Ella havde nemlig besluttet at genboens dreng, Kristoffer på 14 år, skulle have hendes buket. Så Anna var så sød at følge hende derop, så Kristoffer kunne få blomsterne.
Den kom trissende hjem i regnen, og Anna sagde "Ella har sagt at vi skal hoppe i alle vandpytterne". Det var vist godt at de skulle til svømning lige efter, for så gjorde det ikke noget at de blev våde....


Jeg selv var til Piloxing mens Karsten og pigerne var til svømning. Det er super lækkert at gøre noget for sig selv, og få sig rørt. Og så er lillesøster så sød, at hun faktisk bare sover mens jeg træner. Godt opdraget pige ;)

Sov godt derude

*Signe*

lørdag den 12. september 2015

En dag i billeder...

I hverdagen går Lillesøster og jeg bare i vore steget lille tommerum, der er stille og roligt. Nogle gange når vi helt vildt meget, andre gange slet ingen ting. Og jeg nyder det.

Når det så bliver weekend, så er der helt anderledes gang i den.
For der er gang i de to store tøser. Så ind imellem er det godt, at finde på noget at lave.

I dag tog Karsten de to store tøser med på tur. Spejderne i Fredericia holdt "friluftsliv i mange farver" inde på volden. Jeg var så heldig at få lidt billeder fra dem ind imellem.




Jeg synes min "lille" pige er ret sej. Det er ikke altid hun tør alle de vilde ting, men ind imellem overrasker hun. Må sig jeg er noget overrasket overhendes præstation.


Da pigerne kom hjem, var de vilde af begejstring. Der fortalte længe om alt det de hvade lavet, og jeg er ikke et Eklund i tvivl om at de havde hygget sig.

Mens tøserne var på tur, kunne jeg nå lidt herhjemme. Altså mens lillesøster sov. Nu kunne jeg ikke udsætte bagningen længere, for vi har hverken flere boller herhjemme eller i børnehaven.
Så jeg fik lavet et gang pestosnegle og en stak boller.





Og med tre børn i huset, så er der altid vasketøj. Så jeg fik lige lagt en stak sammen.


Nu skal der bare slappes lidt af, og så må vi se om havearbejdet bliver i dag, eller om vi udsætter det imorgen.

*Signe*

torsdag den 10. september 2015

Det' den dejligste morgen i hundrede år....

Ja, det har faktisk været en fantastisk morgen.

Når man ser her på bloggen, så handler det meste pt om Lillesøster. Men der er stadig to storesøstre, de er ikke glemt eller pakket væk. Min hverdag, og dermed hvad der kommer på bloggen, afspejler nok bare, at det meste at min tid, går med at hygge, putte og passe Lillesøster.

Men i dag skal de handle om den ene storesøster. Ella har jo alle dage været den type, der har stået ualmindelig tidligt op. Heldigvis er hun inde i en stime, hvor hun sådan står tidligt op, men stadig hvor det er et menneskeligt tidspunkt. Derfor har Karsten de fleste dage Ella med om morgenen, og så går jeg med Anna når hun engang får øjne. Men i dag var der byttet helt rundt på rollerne. Anna vågnede kl 6... Ca 1 1/2 time før end hun plejer. Og når man nu er så tidligt oppe, så kan man jo få lov at være den første der komme i børnehave. Noget der sjældent sker fordi vi ofte først får nosset os sammen til at gå 8.30 eller der omkring. Så hun fik hurtigt tøj på, og så kørte hun med Karsten i dag.
Til gengæld sov Ella til 06.25, jep, den er god nok. Faktisk ret længe... Altså når man også har haft tendens til at stå op 03.30... 
Lillesøster havde lige spist, og var klar til at sove videre... Og hun sover faktisk endnu. Så Ella og jeg havde god tid til at hygge, putte og kramme. Noget hun faktisk sjældent har tid til, for det er der ligesom for lidt gang i. En dejlig morgen, hvor Ella var spræng fyldt af kærlighed.


Så glad kan man være om morgenen...


Men hun havde ikke lagt krudtet helt væk, hun skulle selvfølgelig fjolle og vise sin "tykke mave"...


Selvom det var en anelse kølig morgen, så var det også en dejlig morgen at gå i dagpleje. Solen var skjul lidt bag skyerne, men man kunne fornemme at den var på vej frem.


Og så er det jo dejligt at gå med denne charmetrold....


Lidt længere oppe af vejen står en brandhane, men den står så langt inde i hækken, at der er klippet et hul i hækken rundt om. Ofte når vi går til eller fra dagpleje, skal Ella ind og stå i det hul. For det passer lige til hende, hun kan lige præcis være der.




Nu er Ella afleveret hos dagplejemor, og jeg er hjemme igen. Og i dag kan jeg vist ikke trække den mere, der skal altså ryddes op og ordnes vasketøj. Selvom jeg prøver på at lade det ligge, og nurse lidt om mig selv, når Lillesøster sover. Men i dag bliver jeg vist nødt til at gøre noget bed det.

Og så skal der ellers lades op til at gymnastiksæsonen skal skydes igang i eftermiddag. Ella glæder sig til at komme i hallen og boltre sig, og Anna glæder sig til at hun må komme med.

God dag derude
*Signe*

tirsdag den 8. september 2015

Svømning det er bare livet

Nå man er baby, så oplever man mange gange at have debut. Der er mange ting der skal prøves for aller første gang. Igår havde lillesøster så sin debut til svømning, da hun skulle bruges som "prøveklud". 
Tilbage i Annas tid som baby gik vi til babysvømning, og havde verdens bedste svømmetræner. Ja, der finde sikker mange andre gode trænere derude, men hende her var altså noget ud over det sædvanlige. Faktisk så god, at Anna endte med. at gå til babysvømning i næsten 3 sæsonner. 

Så da AB (vores "gamle" træner) for nogle uger siden søgte babyer til et projekt, ja der sprang vi på med det samme. "Desværre" har AB valgt at hun vil tage noget mere uddannelse, istedet for at hygge med babyer. Derfor skulle hun sætte den nye instruktør ind i rutinerne, og til det skulle hun selvfølgelig bruge et "babysvømnings hold". Holdet skulle gerne have helt nye babyer, babyer der var rutineret i vand og lidt ældre babyer der aldrig havde været i vandet før. Lillesøster er jo stadig ret ny, så tilbød AB at låne hende ud. Og det var rent faktisk at låne hende ud. Jeg må jo stadig vente 3 uger før jeg må gå i svømmehal, så kunne ikke tilbyde at hoppe med i vandet. Til gengæld kunne jeg tilbyde AB total babyhygge, ved at overlade lillesøster til hende. Og nøj hvor blev der hygget. Lillesøster lod til at elske vandet. Først sov hun bare, og da hun endelig vågnede op, lå hun og kiggede op og nød at være i det dejlige varme vand.

Her er lidt billeder fra lillesøsters første tur i svømmehallen.



Det er vist hvad man kalder lykke...







Når jeg igen må begynde át gå i svømmehal, så starter lillesøster for alvor til svømning. Hver mandag går vi nemlig til familiesvømning, og så skal lillesøster selvfølgelig også med. Det glæder både de to storesøstre og jeg os til.

God aften derude
*Signe*

tirsdag den 1. september 2015

En helt normal dag...

Man skulle tro, at man havde masser af tid, når man går på barsel. Og det har man sikkert også, den har det bare med meget hurtigt at blive fyldt op.

I dag vil jeg vise lidt fra dagen i dag, altså springe to uger frem fra indlægget igår. Måske jeg vender tilbage til de dage der har været i mellemtiden. Men for nu vil jeg dvæle ved dagen i dag.

Anna spurgte i sidste uge om hun måtte holde en fridag, og vi aftalte at det kunne blive i dag. Hun ville nemlig gerne med til salmesang med Lillesøster. Så morgenen blev brugt på hygge, nus og gøre klar til at komme afsted. 

J

Til salmesang fik Lillesøster sin sædvanlige plads....


Og Anna fik sin helt egen plads, og sin helt egen "baby". Helle der har salmesangsholdet er super god, og straks vi kom tog hun Anna med ind for at finde en "baby". Anna fik også sit eget tæppe, sine egne legesager og sit eget sangark. Ja, ja, der skal jo ikke være forskel.


En hyggelig stund hvor der bliver sunget og spillet... Billederne må tale for sig selv.




I dag er også dagen hvor Lillesøster bliver 4 uger. Så der skulle selvfølgelig tages billeder til albummet. Vi er næsten med på noderne, for "Milestone cards" er det nye sort. Kort til at sætte med på billederne, der siger noget om hvad der sker. Men selvfølgelig skal jeg ikke være som alle andre, jeg skal da lave mine egne. Så når Lillesøster sover, og Anna ikke lige holder fri fra børnehave, så hygger jeg mig med at lave kort til forskellige lejligheder. 

Her er Lillesøster, 4 uger gammel...


Og når nu mor liner op til foto, så vil Anna selvfølgelig også være med.




På trods af at Lillesøster bøvler en del med sin mave, og ofte har lidt mavekneb. Så får hun sovet lidt alligevel. Og så er der tid til at hygge med ældstebarnet. I dag skulle der øves bogstaver, ja det var altså ikke skolelærermor der valgte aktiviteten, det var stræberbarnet. Men synes nu egentlig at hun klarer det med alfabetet meget godt. Hvad skal det ikke ende med når hun skal i skole næste år. NÆSTE ÅR, hvad skete der lige for at man pludselig har så store børn. Jeg kan da næppe være blevet en dag ældre end 25.


Klokken er 15, og vi venter på at far kommer hjem. Anna har lige haft krise, "Jeg har ikke nogen at lege med", "Jeg savner min far", "Jeg keder mig", ja og hvad hun nu ellers har fået sagt. Hun er i den grad klar til eftermiddagens fodboldtræning, på trods af det halvkedelige vejr. Og endnu mere klar til en ny dag i børnehave imorgen.


*Signe*

mandag den 31. august 2015

Mit livs mareridt....

Ja, det skal åbenbart ikke altid var rosenrødt, altså det der med at få et barn. Det tegnede ellers sådan, da vi den mandag blev udskrevet fra sygehuset. Men en smuk, nem lille lækkerhed. Med tanke på hvilket, ja man kan nærmest kalde det mareridt, det var med Ella Marie - som jo desværre ikke kunne gøre for at hun havde kolik, så var det helt utroligt med sådan en nem lille baby. En lille baby der bare sov og spiste... og engang imellem kiggede forundret, eller måske hengivet????, op på sin mor. Meget skulle der til for at få en lyd ud af hende. Med sådan en nem lille sag, er det jo også nemt at komme tilbage på sporet der hed "normal hverdag". Med to større søskende må man jo tilbage til det spor, de bliver jo trætte af bare at sidde og kigge på denne lækkerhed. Derfor var vi heller ikke i tvivl den fredag hvor vi valgte at tage til byfest. Fredag aften, familieaften til byfesten, aftensmad på byfestpladsen, 1½ uge gammel baby, og overskudsmor og far. Jep det kørte bare. Og det gjorde det fa,tisk det meste af aftenen, også på trods af en himmel der pludselig åbnede for sluserne. Men det skulle vise sig, at være for godt til at være sandt. For bedst som vi faktisk snakkede om at skulle hjem, skete det som jeg tror må være det værste øjeblik i mit liv. Synes jeg har oplevet mange op og nedture gennem mit liv, men dette gjorde ondt i maven, som jeg aldrig har oplevet det før. Og selvom man tror man er kommet videre, så sniger der sig en tårer frem i øjenkrogen, nu hvor jeg skriver det ned og lader det komme ud i det fri.

Bedst som jeg sad og hyggede med to gode venner og så fodbold, kunne jeg hører en hosten i barnevognen. En hosten der blev afløst af babygråd. Tror det var første gang siden fødslen at hun for alvor græd. Altså sådan rigtig græd. Så selvfølgelig skynder jeg mig at kigge til hende, og finder hende liggende med hvidgul tyk slim i ansigtet, hivende efter vejret. Jeg tager hende hurtigt op og tørrer hende, men det er som om slimet sidder fast i hendes hals. Jeg går indendørs med hende, hvor jeg bedre kan ligge hende ned og se om jeg kan hjælpe hende. Men indser hurtigt at hun bliver mere og mere lilla i hovedet, øjnene mere og mere anspændte og tårer der pibler frem. Nu er jeg sgu bange, for jeg føler at jeg intet kan gøre. Alt i min krop banker løs, og min hjerne står stille. Jeg går ud og prøver at spotte Karsten i menneskemængden, for jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg finder ham, og vender mig om for at gå ind igen. Heldigvis spotter jeg en bekendt, som har med små børn at gøre til hverdag, da hun er sundhedsplejerske. Uden at tænke over det går jeg hen til hende, og siger at hun må hjælpe mig. Heldigvis holdt hun hovedet koldt, og da vi kom ind igen tog hun "lillesøster" og holdt hende så slimet bedst muligt kunne komme op og ud af hendes lille krop. Hun lyttede til hende, så godt som man nu kan uden en masse remedier, og holdt øje med hendes vejrtrækning. Karsten blev sendt på vagtapotek efter saltvandsdråber, men heldigvis kom min bekendte i tanke om at hun havde nogle liggende derhjemme, så hun fik hidkaldt sin mand der kom så hurtigt det kunne lade sig gøre. I virkeligheden har det her nok ikke drejet sig om ret lang tid, men det føltes uendeligt langt inde i mig. At se sit barn gå fra lilla, til blå, til helt bleg, det må være tæt på det værste der kan ske for en mor. Og panikken drønede rundt i kroppen på mig, og alle de værste tanker for igennem mit hoved. Heldigvis holdt min bekendte sig i ro, og på en eller anden vis dæmpede det panikken hos mig. Konklusionen blev at vi måtte til vagtlæge med hende, hun tak stadig ikke været helt optimalt, men var stabil nok til at vi kunne kører med hende selv. I løbet af få minutter fik jeg en til at tage barnevognen med hjem, en anden til at tage de to store piger og en tredje til at køre mig hjem, hvor jeg mødtes med Karsten. 
Her er det endnu en gang at jeg priser mig lykkelig over det sted vi bor. Nogle vil måske synes det er langt ude på landet, og det er ihvertfald så langt ude at vi tager os af hinanden. Flere stod i kø for at hjælpe, og selvom det var lige inden sengetid, var der flere der bød sig til i forhold til de to store piger. Det er fantastisk at vide, at hjælpen er nær, når man står og har aller mest brug for det.
Så Karsten og drønede til vagtlæge, der heldigvis kunne konstaterer at hun virkede til at være en sund lille baby. Men for en sikkerheds skyld, og fo vores nattero, sendte han os en tur til børnemodtagelsen i Kolding. Hurtigt konstaterede sygeplejersken at hun var en rask lille baby, men at vi ikke skulle hjem samme aften. Vi skulle indlægges så det kunne observerer vores lille pige, og være sikker på at det ikke skete igen. Men da hun nu trak vejret ordentlig igen, og sygeplejerskerne kunne holde øje med hendes forskellige værdier, kom vi også bagerst i køen til lægetjek. Hvilket er helt ok, de mest syge børn må først i rækken. Men det betød også et klokken blev 02.30 før vi blev flyttet over på børneafdelingen. Så var man pludselig ikke så overskudsagtig mere, men nok nærmere noget der lignede udskidt æblegrød.

På børneafdelingen kom vi i "Isolation B" hvilket betød at jeg måtte forlade stuen, dog skulle man spritte godt af når man kom tilbage, men "lillesøster" skulle blive derinde. Hun skulle ikke risikerer at få noget utøj fra andre børn.


Jeg har været en del ind og ud af sygehuset gennem de sidste 5 år, ja en overgang føltes det næsten som vores andet hjem, med alle de undersøgelser vi rendte til hele tiden. Men må sige at jeg er imponeret over børneafdelingen. Der er simpelthen sådan en hyggelig atmosfære, og personalet er fantastisk. 

Så selvom vuggen var ledsaget af et "tårn" med ledninger, så gjorde omgivelserne at stemningen blev lige en tand bedre.


Ja, når man skl holdes øje med får man nemt en lysende tå.




Og når man nu skal have det bedste ud af det, så var det dejligt da genboerne tog de to store en ekstra dag. Ja faktisk ringede til dere venner hvor de skulle til middag, og spurgte om det var ok at de havde to ekstra børn med (de kom i forvejen med 4, så synes virkelig at det er rummeligt, at man uden tøven siger ja til to ekstra). Det gjorde at Karsten og jeg kunne få en tiltrængt "Kæreste-aften". Ja, så kæresteagtigt som det kan blive på sygehuset i Kolding, med en baby med lys i foden.
Men heldigvis vidste vi jo nu at hun havde det godt. Og højst sandsynligt havde været ude for en "once in af lifetime" oplevelse. En oplevelse som lægerne ikke kunne give en forklaring på. Men som de blot kunne håbe ikke skete igen.


Så efter to overnatninger, 3 lægetjek, og en masse god snak med sygeplejerskerne, var vi klar til at komme hjem igen. Oplvelsen var blevet bearbejdet, men havde dog ikke helt bundfaldet sig. Men vi var stærkere, og mere parat, til hvis vi igen skal risikerer at opleve noget lignende. Hvilket vi håber aldrig sker.

*Signe*