mandag den 26. november 2012

Det' sørme, det' snart, det' jul... Ihvertfald næsten...

I weekenden var vi over hos min far, og så skulle vi selvfølgelig lige en tur i Rosengårdscenteret og se nisser. Min søster havde så ikke lige fået helt fat i hvad tid nissespillet var, så vi kom selvfølgelig først et par timer efter at det var over ;) Men så kunne vi jo kigge på juleudstillingen istedet. Og det var meget spændende, hvis man skal se på Annas reaktion. Hun brugt ihvertfald lang tid på at kigge på alle de forskellige nisser, dyr og gaver. Så turen var da ikke helt spildt.

 

Vi fik da set scenen hvor nissespillet skulle have været. Og blev enige om at vi må tage til Odense igen senere, så Anna kan komme til at se de levende nisser.



Moster, Sonja og Anna betragter lige alle gaverne og hvad der ellers er på scenen.

 

Idag har Anna haft fri fra dagpleje, så vi har været igang med at lave julegaver, få pakket nogle af de købte gaver ind, og ellers bare hygget. Jeg har også haft en smule tid til at få ryddet op på min scrapplads, så nu er jeg faktisk snart ved vejs ende på mit projekt ;) I aften tror jeg at jeg vi lege lidt på pladsen, og få lavet lidt forskellige kort.


God aften derude i det Danske vinterland....

fredag den 23. november 2012

Ingen scrap, men en dag i "skoven"....

Egentlig havde jeg sagt til mig selv, at der skulle ske ligeså meget her på bloggen i november, som der gjorde i oktober. Men den ene dag har taget den anden, og pludselig er november snart over. Så hvis der bare når at komme et enkelt eller to indlæg er det da vist fint ;)

Det er heller ikke rigtig blevet til noget scrap her i november. Når jeg endelig har fri fra arbejde, bliver jeg nødt til at hvile min krop som ikke har det for godt for tiden.

Når endelig der er lidt overskud bruger jeg tiden på at rydde op istedet. Jeg har sat mig for at jeg vil igennem alle mine sager på min scrapplads, og havde sorteret ud, ryddet op og ordnet. Og denne gang er det den helt store tur. Det er ikke ret tit man sådan helt grundigt får kigget på sine ting, og det skal jo til engang imellem. Hvis jeg er heldig når jeg at blive færdig inden det bliver december. Det kunne jo være fint så man kunne bruge tiden på kreativitet og decemberdagbog istedet ;)

Nogle billeder jeg længe har ville ligge på bloggen, er disse fra da vi var i "skoven". Karsten skulle bruge nogle kæppe til et spejderløb. Skoven var denne dag bare det levende hegn uden for vores have, men for Anna var det faktisk skov nok. Hun syntes det var fantastisk at være i "skoven". Især fordi vi havde taget eftermiddagsmaden med derud, og boller og kiks i skoven er jo fantasitsk ;)



 Man kan da kun smile når man lige har fået en kiks, og har det ud i hele hovedet ;)


Den stod virkelig på hygge denne dag ;)


God fredag til jer alle...