lørdag den 7. december 2013

7. December... og weekenden står på kreative sysler...

Ja, hele dagen har faktisk stået på kreativitet... Så nu må jeg bruge en sen aftentime på at få blogget.

Jeg skulle lave dåbskage til en gammel seminarieveninde idag, og det har taget en stor del af dagen. Så bloggen har været nedprioriteret. Mens jeg har kagehygget, og kreahygget med ungerne, har Karsten rodet i bil. Den skulle gerne være klar til juletur med Land Rover klubben imorgen.

Egentlig ville jeg have vist jer et rigtig fint billede af bilen, men da jeg kom ud så det sådan her ud... Og da jeg endelig havde tid til at komme ud og tage billede igen, ja der var det blevet mørkt.


Som I kan se er han ordentlig igang, men jeg vil ikke kede jer med detaljerne om hvad der skal ordnes.


Men værktøj og manual er fundet frem.

Skønheden hedder Dame Edna, er en fin årgang 65, og hun blev vores i sensommeren.
Vi har en anden Land Rover stående i værkstedet også, men dette var nok også en af drømmene. En bil hvor vi alle kan være. Hun er en hvidpladebil med 9 sæder, så her er plads til alle ;)

Ja ja, I tror sikkert vi er tossede, men det er nu en hyggelig hobby.
De sidste mange år vi har været med på juletur i Land Rover klubben, har vi kørt med nogle andre. Vi har nemlig ikke haft en bil hvor vi alle har kunnet være. Så det er jo egentlig helt rart at vi alle kan være med ;)


God aften derude...


fredag den 6. december 2013

6. December... I dag bliver det kun lidt fotos...

Dagene går bare alt for hurtigt. Faktisk synes jeg det er lidt svært at følge med.
Men jeg er sikker på at vi nok skal nå det hele... eller ihvertfald det meste ;)

Idag har jeg ikke været kreativ. Men i får nogle billeder, der skal bruges når jeg har tid til at være kreativ ;)

Billederne er taget lige inden sengetid, hvor vi sad og pjattede lidt.



Som i kan se pjatter Anna en smule... Det er vist ikke altid hun lige synes mor skal tage billeder...


Og så et billede som Karsten tog for nogle uger siden... Det skal helt sikkert scrappes.



Er I overlevet stormvejret? Jeg er spændt på hvordan det hele ser ud i dagslys, om det hele står endnu.

God dag.

torsdag den 5. december 2013

5. December... Jeg har kastet mig ud i noget helt nyt...

Jeg har kastet mig ud i noget helt nyt. Jeg synes nemlig at de artjournals jeg ser med produkterne fra Dylusion er super lækre. Og så kunne jeg da slet ikke holde mig i skindet til SAM, hvor der var rigtig mange af de fede stempler, mists osv.

En aften mens Anna Matilde var ved at falde i søvn, måtte jeg lige prøve at lege lidt. 
Det blev til dette projekt. Der er helt klart ting der skal øves og forbedres, men det er da en start.


Jeg havde nogle få Posca tusser liggende, så det begrænsede farvevalget en smule. Men af et førstegangsforsøg er jeg egentlig helt godt tilfreds.



Da Anna Matilde så hvad jeg havde lavet, var hun faktisk meget godt tilfreds. Så billedet skulle med det samme tapes op inde ved siden af hende seng. Måske jeg skulle lege lidt mere, og så få lavet nogle ordentlige billeder til hende.



Håber i nyder Decembers dage....


onsdag den 4. december 2013

4. December... Når du ser et stjerneskud...

Jeg har erhvervet mig den lækre stjernedie fra Marianne Design. 
I forbindelse med at jeg skulle vise den frem på SAM, og vise alle de smarte ting man kunne bruge den til, lavede jeg blandt andet disse to kort.



Synes det er super elegant at bruge stjernen i 3d på kort også. Jeg skal lige have talt op på hvor mange der skal have julekort i år, for hvis jeg ikke allerede har nok, så kunne dette måske være et godt bud på et julekort ;)



Her er endnu et kort. Igen i helt simpel stil, og med et tekststempel som jeg bare elsker.

Kan i følge med derude? Når i alle jeres decemberforberedelser?

tirsdag den 3. december 2013

3. December... Det er min blogdag...

 Jeg blogger hos Picturing the world idag, derfor vil jeg nøjes med at vise et lille sneak her på bloggen.

Vil du se mere?


Så smut over forbi Picturting the worlds blog


Glædelig december tirsdag

mandag den 2. december 2013

2. december... En adventkalender

Traditionen tro har vi pakke- og adventkalender på scrapsisters. Desværre var der ikke ret stor tilslutning til pakkekalenderen, så i år er jeg kun med i en adventkalender.
Jeg er med i gruppen med Project Life, og igår åbnede jeg den første fine pakke.

Jeg har også selv sendt pakker afsted, de så sådan her ud.




Der er kun tre pakker på billedet, men det er nu bare fordi den første gave blev byttet allerede på Convention, på dette tidspunkt var de øvrige gaver langt fra klar. Derfor har jeg kun et billede af de tre af gaverne.

En meget simpel indpakning med blot lidt brunt papir, en doily og lidt sejlgarn. Gavemærkerne er også ganske simple. Blot et manilamærke i kraft hvor der er standset et snefnug i, og herefter stemplet med et julestempel med hvid sværte.

God mandag derude...

søndag den 1. december 2013

1. December... Det er sørme, det er snart, det er JUL....

Så blev det sørme 1. December, og hvor er tiden dog gået alt for stærkt. Et øjeblik igår havde jeg mest af alt lyst til at udsætte december måned, bare nogle dage. Men på magisk vis, nåede vi alt det vi  skulle... eller ihvertfald det vigtigste.

Efter aftensmaden igår gik Anna og jeg igang med dekorationerne. Ella havde lavet en kalenderdekoration i dagplejen (med god hjælp fra en af de store drenge), så det var kun en adventsdekoration vi manglede hjem til. Men jeg skulle også have lavet to kalenderdekorationer ned til skolen, så det kunne Anna jo også lige hjælpe med.


Her er Anna med de to dekorationer til skolen. Anna mente at når jeg skulle have dekorationer med på skolen, så skulle hun da også have en mad til børnehaven. Så det lavede vi da også lige. Den har jeg bare ikke nået at få taget billede af, den må komme senere.


Herhjem til lavede vi en anderledes adventsdekoration end vi plejer. Vi plejer nemlig altid at have bloklys, enten på en krans eller som en anden dekoration. I år blev den med metalholdere og fyrfadslys.


Anna fik lov at vælge pynten, og var god til at hjælpe med at stikke tingene i. Som i kan se har halmbamsen igen sneget sig med på billedet, den er Anna nemlig bare helt vild med.


Og så kan i da lige få et par søndag d 1. december morgenstemningsbilleder....






Glædelig 1. december....