mandag den 5. april 2010

Så kom der billeder

Endelig er jeg begyndt at lytte til min krop, og idag har jeg for første gang i vores bygge-projekt valgt at tage en dag på "kontoret". Tror både min krop og babyen er glad for det, og det er jeg også for så har jeg fået tid til at scrappe lidt. Senere vil jeg vise frem hvad jeg har fået lavet. Men lige nu gælder det billeder af projektet.



Første etape var at bryde gulvet op i den ene del af stuen - vores "bibliotek". Og det er ikke fordi kameraet er gammel og slidt at billederne ser lidt sløret ud, det er såmænd bare fordi at luften er fuld af støv. Det støver nemlig som bare en i pokker.



Den gamle pejs skal også brækkes ned. Den var i forvejen muret til i skostenen så den ikke kunne bruges, og når vi så er igang med det helt store projekt har vi valgt at flytte den helt. Der er heller ikke andet end 5 m over til brændeovnen fra hvor den stod, så det er ikke det store tab.



Et par af vores hjælpere - Hanne og Sidsel, holder sig et velfortjent hvil. Det er nu godt med nogle superhjælpere der bare tager ved ;)



I første omgang havde vi pressenninger hængende for at skærme for det værste støv. Det er blevet pillet ned efterhånden som vi er kommet længere med opbrydningen af gulvet.



Vi har også fået hentet lidt materialer til gulvet. Det er nu rart at have en stor bil og en stor trailer når man skal i tømmerhandlen.



Karsten og Hanne tager køkkenet ned, og når det driller lidt må man jo finde alternative måder at stå/ligge på. Så det er rigtig nok, Karsten ligger på køkkenbordet.



Muren mellem køkkenet og bryggerst er klar til at blive taget ned. Det tog ikke vores gode hjælper Brian lang tid at få gjort kål på den.

Det er nogenlunde sådan projektet har set ud i løbet af denne uge. Igår tog det lidt emre fart og vi fik hugget det sidste beton op, og gravet lecaen til side. Idag er de ved at grave sand ud. Ligeså straks jeg får taget nogle nye billeder vil jeg lægge dem ud så i kan se hvordan det går.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar