Så er der gået endnu en uge, og ugerne går stærkt for tiden. Når der både skal ordnes familiebesøg, mødregruppe *2, vasketøj og husholdning og der ikke mindst skal scrappes lidt.
Vi startede ugen hos Kusine Mille og hendes dejlige forældre. Mette skulle nemlig på sygehuset for at se om de kunne vende baby, og imens skulle Karsten og jeg passe Mille. Det var bare super hyggeligt, og det er vist godt at Mille snart skal være storesøster, bare se ugens billeder sidst i indlægget :D
Karsten syntes også at han trængte til en strandtur nu hvor det er så varmt, så vi pakkede bilen med badetøj og håndklæder og kørte til stranden. Jeg var lidt spændt på hvordan Anna ville tage det, for det er jo umiddelbart ikke lige så nemt at finde skygge på stranden. Men hun nød det i fulde drag, barnevognen gav skygge til hende, og det blev ikke for varmt da det luftede tilpas nede ved stranden. Bettepigen lå bare i sin ble og pludrede hele tiden mens vi var på stranden - ren nydelse :D
Sidst men ikke mindst har jeg fået scrappet lidt med min alle tiders scrapmakker Eva. Jeg var også inde hos hende i sidste uge - men der nåede hverken hun eller jeg at lave noget, for der var ungerne bare pylret og ville kun hænge på armen. Men denne gang gik det noget bedre og vi fik lavet noget mere.
Jeg fik lavet et bidrag mere til Vintage udfordringen - samme princip som wallhangeren, denne er dog bare til at have stående på en billedehylde. Jeg har brugt de fantastiske roser fra Wild Orchid Crafts i Englang. Jeg er helt vild med de blomster - og så er det jo ikke tosset at de nu har lavet en udfordringsblog. Første uges tema er "Say it with Flowers", og jeg har defor kombineret de to udfordringer - at bruge skitsen fra Vintageudfordringen og blomsterne fra Wild Orchid udfordringen, og er nået frem til følgende resultat!
Og så til ugens stemningsbilleder
Tak for besøget... læg gerne en kommentar, det er så hyggeligt :D
lørdag den 24. juli 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Sikke nogle skønne billeder af de to piger - og ikke mindst et superflot resultat til udfordringen. Lækkert med det lyserøde til det lidt rå bølgepap - og roserne passer super godt til... ;o)
SvarSletHold da op hvor er det blevet flot! Og Anna Mathilda vokser godt nok hurtigt. Glæder mig helt til at se hvor meget hun kan næste gang vi ses.
SvarSletHvor er det smukt og dejlige billeder af pigerne.
SvarSletHej Signe...
SvarSletTak for din søde kommentar på min blog..
Dejligt at nogen sætter pris på de ting vi laver til Scrapsister Bloggen...
Daisy er en punch fra Martha Stewart - jeg har købt min hos Unikscrap, men andre har den sikkert også...
Her er et link... http://www.unikscrap.dk/product_info.php?products_id=8489
Sikke skønne ting du også laver.. Flot LO og din wallhanger er da også helt fantastisk...
Skøn lille pige du har.. nyd hende... hun blir' med garanti hurtig stor...
Hej fra HH
super lækkert bidrag. Tak for deltagelsen på vintageudfordringen, kære kusine. :)
SvarSlet