søndag den 21. december 2014

21. December - Er det her nissen bor?

I dag har vi været på rundtur hos familien. Først hos morfar og sonja der bød på jagt og frokost.... Og leg for Ella mens Anna var på jagt med far og morfar. Bagefter besøg hos oldemor til kaffe, og få afleveret årets julegaver. Og sidst et besøg hos moster og Anders... Uden tvivl Anna og Ellas yndlingspersoner. Aftensmøder stod på risengrød, for der skulle jo også være til Nissen.

Her er moster og Anna ved at lave en god portion til Nissen. 


Og så skulle lemmen til loftet åbnes, og man kunne kravle op ad stigen.


Og se lige hvor hyggeligt Nissen bor. Med seng, kommode, vaskefad og det hele. Men det er underligt, for Nissen har glemt sin hue på sengen.




Både Anna og Ella syntes det var lidt spændende...


Senere var Anna og Anders igen oppe og kigge, og sørme om Nissen ikke havde spist grøden, og den havde også husket at få sin hue med.

Mon Nissen har pyntet op til jul, når moster kommer over til Nissen om 2 dage? Og tænk sig at den også flytter ind hos moster og Anders der ikke selv har børn. Det må jo være fordi Nissen ved at der kommer børn på besøg ;)

lørdag den 20. december 2014

20. December - en off-dag...

I dag havde vi endelig en dag, hvor vi ikke havde de vilde planer. Og egentlig burde vi have ryddet hele hytten op, og få gjort den rent. Så vi kunne blive klar til jul (vi har begge lige nogle arbejdsdage i næste uge der skal overstås). 
Men sådan gik det ikke. Jeg sov for det første længe, rart oven på gårsdagens julefrokost. Og så er der ellers bare blevet hygget og leget. Og Anna og jeg var lidt kreative mens Ella sov til middag.


Her er hyggen fra Ella stod op fra middagsluren. Hun fik lige lov at sidde lidt under dynen og vågne, og inviterede sin søster til at sidde med. Og søster fik oven i købet lov til at låne en nusser.


Og så er der blevet pakket gaver ind. Der er nogle enkelte pakker der mangler at blive pakket ind, og Ella synes det er en fest at få lov at være med til.


Men det kræver koncentration med tapen...


God aften
*Signe*

torsdag den 18. december 2014

18. December - og det var så den dag...

Hvor bliver dagene mon af? Kan simpelthen ikke forstå at dagene kan gå så stærkt. Er da egentlig helt glad for at jeg har rimelig styr på forberedelserne, for ellers ville det da ende helt galt.

I dag har jeg været lidt små sløj, så det er ikke blevet til det helt vilde.
Men jeg har da fået styr på de øreringe jeg laver.


Har fået købt nogle statiker, så er det langt nemmere at holde styr på dem. Og det er meget nemmere for dem der kommer og kigger på dem.





God aften

*Signe*

onsdag den 17. december 2014

17. December - en hyggelig scrap aften


I dag har jeg faktisk ikke ret meget på hjertet, for har egentlig ikke lavet ret meget der er værd at skrive hjem om.

Men jeg har dog scrappet... For første gang i lang tid. Jeg har nemlig været i scrapklubben i børkop. Jeg fik lavet lidt (som er hjemligt endnu), og så fik jeg hygget. Dejligt med den slags aftener ind imellem.


Og endelig er det lykkedes mureren at få tid til at komme og lægge klinker. Så nu begynder vores bryggers endelig at tage form. Glæder mig til at er endnu mere færdigt.


God aften

*Signe*

tirsdag den 16. december 2014

16. December - i dag er det Signes fødselsdag...

Ja, som overskriften nok siger, har dagen i dag stået i fødselsdagstegnet. I dag rundede jeg nemlig et skarpt hjørne, nemlig 30 år. Vi har taget lidt på forskud, og har holdt fødselsdag for familien forrige weekend. Så det har ikke været det helt vilde i dag. 

Karsten blev kaldt på arbejde kl 4, så morgenen gik egentlig bare i sædvanlig stil, med at få begge piger til at blive klar. Men på skolen fik jeg mange gange tillykke. Både af store og små. Og flere gange fødselsdagssang.

På skolen er også en tradition med, at hvis man fylder rundt, så får man en fin buket. Og selvom jeg hverken blev 50 eller 60, så fik jeg denne skønne buket.


En kæmpe stor flot buket, så det var heldigt at jeg havde en enkelt vase der var stor nok. 

Hjemme fra arbejde blev jeg mødt af to glade piger, der glædede sig til at mor skulle have pakker. For så kunne de jo lige selv åbne dem.

Jeg fik lækre ting fra dem herhjemme. 
En sød vase, et armbånd lavet af Ella, en tegning fra Anna og et weekendophold.




Og Anna fejrede dagen med stjernekastere.æ


Her til aften får jeg et par piger på besøg, så Anna og jeg (og Ella som ikke blev fanget af kameraet), fik lige lagt en lagkage sammen.


Og så er man bare heldig at få "slikkepinden".


Men jeg er jo faktisk ikke den eneste fødselar i dag. Karina Beck er jeg nemlig så heldig at dele fødselsdag med. Og se et fint kort hun har sendt mig. Er jeg ikke heldig ;)

Tillykke til dig også Karina.


God aften derude

*Signe*

mandag den 15. december 2014

15. December - endnu en dag med gang i..

Det er blevet endnu en dag med gang i, og først nu har jeg tid til at sidde og slappe af.

Anna var med i skole i dag, noget hun har spurgt om, i rigtig lang tid. Og i dag kunne det så lige passe ind. Og nøj en oplevelse det har været for hende. Da eleverne havde fri, spurgt hun hvorfor de gik, og sagde højt øv da hun fandt ud af at vi skulle hjem.

Skoledagen startede med luciaoptog. Smuk optræden af 4. Årgangs piger.


Og ellers hyggede Anna sig bare i stor stil...


Og selvfølgelig skulle hun sidde med i undervisningen...

Da vi havde fri, tog vi til Vejle for at finde den aller sidste julegave. Som selvfølgelig var udsolgt, så vi må på den igen...


Dagen er sluttet af med julefrokost og møde i idrætsforeningens bestyrelse. Så nu vil jeg træt og tilfreds gå til ro, og nyde mine sidste timer, mens jeg stadig er i 20'erne.

*Signe*