søndag den 7. oktober 2012

Convention Oktober 2012


Igår var jeg igen til Convention, for Gud ved hvilken gang. Men for første gang fik jeg rent faktisk taget lidt billeder.

Ovenpå en 60 års fødselsdag i fredags, startede jeg godt nok dagen ud med at være lidt træt i hovedet, og havde bestemt ikke regnet med at jeg kunen holde hele dagen. Men det gik ;)

Den første time blev brugt på at finde på plads, hilse på andre scrappere og komme rundt og kigge i butikkerne. Men kl 10 var jeg klar til at sidde ned og få scrappet. Det tror jeg faktisk ikke jeg har prøvet før, altså at være så hurtig færdig med at komme rundt. Så for første gang nogensinde fik jeg faaktisk også lavet lidt til Conventionen.

Her kommer lidt billeder fra dagen.


Som det måske kan ses, var der faktisk rigtig mange der denne gang sad på deres plads og arbejdede.


Det er om at få noget ud af dagen, så selvfølgelig skulle jeg også til Make and Take. Her er billeder fra Jeans make and take, hvor der blev leget med Distress Markers.


Sidst jeg havde kamera med til Convention, var dne eneste jeg fik taget billede af Anette (AKA). Så selvfølgelig skulle der også tages billeder af hende igår.


Her er hvad jeg fik købt. Det ser egentlig ud af mere nu hvor det er kommet på billeder, for da jeg havde det med hjem kunne det være i en lille pose.
Jeg fik købt nogle skabeloner fra Donna Design, lidt dies, lidt stempler, Liqued Pearls, Kortbaser samt lidt andre småting.

Fra brugtbordet fandt jeg kun to ting. En pakke diecuts og lidt metalhjerter.


Og så til det jeg fik lavet.
Et par kort, det ene lavet med Masking Tape og det andet lavet til Make and take hos Picturing the World.

Et kort med et juletræ hvor jeg har brugt min grangrenspunch.

Et billede af sommerfuglen fra Make and Take ved Jean.


Af mange forskellige grunde havde jeg ikke fået lavet bidrag til en eneste konkurrence inden Convention, og det er vel nærmest første gang det er sket.
Men midt på dagen annoncerede Heidi en ekstra konkurrence, nemlig at lave julepynt til en juletræ de havde sat op i hallen.

Jeg lavede disse rensdyr.

Og for første gang har jeg så vundet noget for det jeg har lavet til Convention. Jeg var nemlig så heldig at få 2. pladsen for mine rensdyr.
Her er hvad præmien bød på, lækre sager.

Nu er der bare tilbage at glæde sig til at man igen skal til Convention.

6 kommentarer:

  1. Dejligt referat fra en dejlig dag.
    Og rigtig fine indkøb du har gjort. Og vundet.....Men det er sandelig også velfortjent. De dyr er da bare for søde.
    Og dine kort er jo bare flotte. Det masking er vel nok smart.
    Ser jeg rigtigt ? Eller ser vi noget trætte ud på det foto min søster tog ? Men der er nok noget om det......Så skulle du se mig i dag. Jeg er godt nok noget slap i det...haha.
    Men jeg forstår, at du har fået en ny tradition på convention med foto af os to.....og ikke andet Haha....

    God ny uge.

    SvarSlet
  2. Det lyder til at du har haft en rigtig god dag. Super flotte ting du fik lavet. Jeg er da helt vild med dine rensdyr. Mon der findes en TUT på den et sted ???

    SvarSlet
  3. Det lyder som en dejlig dag. Tillykke med nyt legetøj og gevinst.

    SvarSlet
  4. De rensdyr var også bare SÅ nuttede så STORT til lykke med gevinsten. Og Aka - jamen hende skal man da bare fotograferes sammen med - det bliver jeg også altid. =0)

    SvarSlet
  5. Tillykke med 2.pladsen, de er smadder søde og sjove. Kan man få en tips om hvordan man laver dem.
    Venlig hilsen ksrin

    SvarSlet
  6. Hyggeligt at få hilst på dig igen. Jeg overvejer om jeg skal med som siddende scrapper igen næste gang - men har ikke bestemt mig endnu.
    Lækre sager du fik købt, så er der nyt legetøj.
    God ny uge til dig.
    Knus.

    SvarSlet