Ja, det var så den weekend... Hvorfor er det weekenderne suser så hurtigt afsted?
Som jeg skrev igår, så skulle vi have huset fuld af fødselsdagsgæster. Vi skulle have været 20, men på grund af sygdom flere forskellige steder, så endte vi med at være 17.
Morgenen startede dejligt. Efter morgenmaden skulle der åbnes hele to adventskalendere (billeder skal nok komme), og så syntes Anna også at jeg skulle have mine fødselsdagsgaver i dag. Jeg fik en meget fin perleplade, og denne fine tegning.
(Læg hovedet på skrå, sætternisserne er på spil)
Ifølge Anna er det en tegning af mig og et flag.
Og bagpå en lille hilsen...
Så bliver man lidt stolt af den 4 årige...
Jeg kan mærke at der mangler nogle kreative billeder i min decemberblogging, men det er altså heller ikke i dag de kommer. Til gengæld kan i se et lille glimt fra dagens fødselsdag.
Hele familien er samlet. Og jeg havde bestemt at være god ved mig selv, så maden var bestilt udefra. Lækkert pølsebord fra en lokal slagter. Så skulle jeg kun stå for kagebord, og det var da til at holde til... Selvom det da også blev til 4-5 forskellige slags kager og så lidt snolder...
Og så havde jeg nogle meget glade børn i morges... Hver gang jeg havde taget et billede sagde Ella "mer'"....
Og Anna ville efterligne lillesøster...
Jeg slukker og lukker for en dejlig weekend, og bruger den sidste lille bid af dagen, på at lade op til en arbejdsdag imorgen.
God aften
*Signe*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar