mandag den 8. december 2014

8. December - Årets dekorationer....

Så er endnu en dag ved at være gået, og der skal juleblogges... Lige nu sidder jeg i den mørke stue, og huset begynder at ånde fred... Karsten er på rundtur med noget i grundejerforeningen, så jeg var selv med puttetjansen. Karsten nåede lige at få Ella i seng inden han gik, men lige pt synes ikke sengetid er super fedt. Så der gik ikke mange øjeblikke før hun var mægtig vred. Og Anna havde fået lov at falde i søvn oppe hos os (det er nogle gange bare lidt lettere, når den ene sover oppe, og den anden sover nede), men hun kunne selvfølgelig ikke falde i søvn pga lillesøsters larm. Så hun fik lov at ligge i den andn ende af sofaen end mig... Men nu er der ro, og det nyder jeg i det store, stille hus.

I dag tænkte jeg at jeg ville vise, de dekorationer jeg selv har nået at lave i år. Karstens arbejde havde dekorationsaften, hvor en af gartnerne stod for lidt undervisning, og ellers var der bare fri leg. Karsten syntes ikke selv han ville bruge pladsen, så han sendte mig ;)

Det blev til 3 dekorationer...



Anna er ret vil med jul, pynt og dekorationer, og for første gang er hendes værelse også pyntet rigtig op. Så selvfølgelig skulle hun også have en dekoration... Nok mest fordi vi havde så mange elektriske lys fra vores halloweenfest ;)



Og den er simpelthen et stort hit...


Så skulle der selvfølgelig også laves kalenderdekoration. Og jeg faldt pladask for en, måske noget stor, fin rod. Og efter meget overvejelse frem og tilbage, så blev det altså den der blev brugt til dekoration... Og den passer lige ind ;)






Den sidste dekoration blev en udendørs dekoration, så der også venter gæsterne lidt hygge...



P


Og så til dagens familieindlæg.... Vi holdt jo en gevaldig fødselsdag igår, og havde faktisk alt for mange rester. Så derfor inviterede vi en af Annas bedste kammerater på leg i dag, og hans familie på aftensmad. Super hyggeligt...

Så først skulle Ella lige hentes i dagpleje. Og lige da vi skulle til at hjem, skulle de tjekke om Nissen havde været på besøg. Hvor heldigt var det lige, at den havde lagt en pose kiks til børnene. Så dem måtte Ella jo lige med ind og spise, inden vi kunne gå hjem. Det er jo klart.




Det er meget spændende med det nisseri....



Og selvfølgelig ved børnene også, at de skal sidde pænt, før de får noget...



Og i kan tro at hjemturen fra børnehaven også gik nemt... Anna og Valdemar nærmest drønede i forvejen... Ikke kølet med at det var besværligt at gå, eller hvad man nu kan støde på sådan en mandag eftermiddag...


Så en lang, men ualmindelig hyggelig mandag er ved at gå på hæld.... Og inden længe skal jeg også i seng. For i nat kom årets først udkald, og Karsten skulle på arbejde før en hvis herre får sko på. Normalt vender jeg mig bare om på den anden side når hans telefon ringer, men i nat kunne jeg åbenbart ikke sove... Og når man ligger vågen om natten, så er man altså træt om dagen...

God aften, jeg håber vi ses imorgen
*Signe*

6 kommentarer:

  1. Flotte dekorationer du har lavet Signe :)

    SvarSlet
  2. Super flotte dekorationer må jeg nok sige.

    SvarSlet
  3. Rigtig flotte dekorationer du har lavet. Jeg har en dekoration stående i "skmmekrogen" det kan være jeg skal kigge lidt på den igen

    SvarSlet
  4. Egentlig kan jeg godt forstå du er træt. Alt det der sker, og alt det du får lavet. Det er da så meget......flittig-Signe.
    Og når du så heller ikke sover.....så skal man altså blive træt.
    Dine dekorationer er vildt flotte, og den træskive er lige noget jeg må huske. Den er jeg helt vild med.
    Sov godt.

    SvarSlet
  5. Sikke nogle skønne billeder og ikke mindst dine dekorationer fedt sådan at blive sent på kursus : )
    håber du sover godt i nat : )

    SvarSlet