En helt normal dag...

Man skulle tro, at man havde masser af tid, når man går på barsel. Og det har man sikkert også, den har det bare med meget hurtigt at blive fyldt op.

I dag vil jeg vise lidt fra dagen i dag, altså springe to uger frem fra indlægget igår. Måske jeg vender tilbage til de dage der har været i mellemtiden. Men for nu vil jeg dvæle ved dagen i dag.

Anna spurgte i sidste uge om hun måtte holde en fridag, og vi aftalte at det kunne blive i dag. Hun ville nemlig gerne med til salmesang med Lillesøster. Så morgenen blev brugt på hygge, nus og gøre klar til at komme afsted. 

J

Til salmesang fik Lillesøster sin sædvanlige plads....

Og Anna fik sin helt egen plads, og sin helt egen "baby". Helle der har salmesangsholdet er super god, og straks vi kom tog hun Anna med ind for at finde en "baby". Anna fik også sit eget tæppe, sine egne legesager og sit eget sangark. Ja, ja, der skal jo ikke være forskel.

En hyggelig stund hvor der bliver sunget og spillet... Billederne må tale for sig selv.

I dag er også dagen hvor Lillesøster bliver 4 uger. Så der skulle selvfølgelig tages billeder til albummet. Vi er næsten med på noderne, for "Milestone cards" er det nye sort. Kort til at sætte med på billederne, der siger noget om hvad der sker. Men selvfølgelig skal jeg ikke være som alle andre, jeg skal da lave mine egne. Så når Lillesøster sover, og Anna ikke lige holder fri fra børnehave, så hygger jeg mig med at lave kort til forskellige lejligheder. 

Her er Lillesøster, 4 uger gammel...

Og når nu mor liner op til foto, så vil Anna selvfølgelig også være med.

På trods af at Lillesøster bøvler en del med sin mave, og ofte har lidt mavekneb. Så får hun sovet lidt alligevel. Og så er der tid til at hygge med ældstebarnet. I dag skulle der øves bogstaver, ja det var altså ikke skolelærermor der valgte aktiviteten, det var stræberbarnet. Men synes nu egentlig at hun klarer det med alfabetet meget godt. Hvad skal det ikke ende med når hun skal i skole næste år. NÆSTE ÅR, hvad skete der lige for at man pludselig har så store børn. Jeg kan da næppe være blevet en dag ældre end 25.

Klokken er 15, og vi venter på at far kommer hjem. Anna har lige haft krise, "Jeg har ikke nogen at lege med", "Jeg savner min far", "Jeg keder mig", ja og hvad hun nu ellers har fået sagt. Hun er i den grad klar til eftermiddagens fodboldtræning, på trods af det halvkedelige vejr. Og endnu mere klar til en ny dag i børnehave imorgen.

*Signe*