Juletræet
Juletræs traditionen stammer fra Tyskland, og blev første gang beskrevet i 1605, hvor en ukendt forfatter fra det sydlige Tyskland skriver, at juleaften rejser man grantræer i stuerne, hvor på man hænger roser, der er klippet af mange farvet papir, æbler, oblater, flitterguld og sukker.
Men det var først i 1808, at juletræet kom til Danmark. Dette er i hvert fald det tidligste, man har kendskab til.Det var på godset Holsteinborg, at det blev tændt.
Først da vores egne forfattere og digtere begyndte at beskrive denne tyske jule tradition, begyndte folk at tage den til sig. Nogle af disse beretninger om jule traditioner blev selv en del af traditionerne, f.eks. H. C. Andersen's "Grantræet" og Peter Fabers "højt fra træets grønne top" fra 1848.
Det var først omkring 1. verdenskrig, at det var almindeligt at have juletræer indendøre i Danmark.
Hvad for et træ skal man så have? Ja, i ældre tid var et rigtig juletræ en rødgran. Det er der stadig mange der mener, men de ved også, at det indebære en hvis rengøring i juletiden. I dag er der mange, der er gået over til den mere praktiske nordmanns gran. Den er godt nok lidt dyre, men så holder den også længere. Og dette er jo unægtelig en fordel, hvis man følger den gamle skik med, at juletræet skal blive stående til helligtrekonger, som er den 6. januar. Pyntningen af juletræet er som regel henlagt til den 23. eller 24. december. Dette er også en gammel skik, godt nok er den blevet lidt moderniseret gennem tiden. For oprindeligt måtte juletræet ikke vises før juleaften, men dette er der næppe ret mange, der kan holde i hævd i dag. Da dette jo kræver, at man kan lukke sin stue af.
Så derfor er juletræes pyntningen efterhånden blevet en familie tradition, med hensyn til hvordan og hvornår man gør det.
Med hensyn til juletræs pynt, så er det meget forskelligt, hvad hver enkelt familie bruger. Men igen kommer traditionerne, særligt dem vi kan huske og elskede fra vores barndoms juletræer, ind i billedet.
Top figuren eller top pyntet har skiftet meget gennem historien. Den mest brugte er utvivlsomt stjernen, der skal illudere Bethlehemsstjernen, som ledte de tre visemænd. Men også spiret, eller topspydet om man vil, har været meget brugt. Og er det forøvrigt stadig. Spiret kom frem omkring begyndelsen af 1900-årene, hvor det blev meget populær i fagforeningskredse og i miljøer, hvor man fandt stjernens reference til det kristne budskab upassende. Men nogle af de første afbildninger af juletræer havde en engel som toppynt. Lidt senere begyndte man også at bruge en stork, eller bare udklippede nisser og engle som man forsynede med en for- og en bag side.
Lys skal der også på et juletræ, og der er stadig mange, der her sværger til levende lys. Men der er også nogen, der bruger en kombination af levende og elektriske lys, hvor de levende er tændt juleaften, og de elektriske bliver brugt resten af tiden, hvor juletræet står.
Kræmmerhusene og kurvene er i øvrigt en meget gammel skik. Her i lagde man julegodter, nødder og kager, og dette er der stadig nogen, som bruger. Kagerne kunne også ophænges i farvede bånd, så de var pynt i sig selv.
Fra midten af forrige århundrede begyndte man også at kunne få juletræs pynt i glas, det var små glasfigurer eller glaskugler, der blev importeret fra Tyskland.
