Endelig hjemme igen

Endelig er vi hjemme, Lillepigen og mig, og kan sammen med farmand og Bjørn være en rigtig familie. Faktisk har vi været hjemme en uge nu - vi kom hjem torsdag aften, og nøj hvor var det hårdt. Har lige lært af Lars Daneskov (journalist) der var i aftenshowet, at man skal være ærlig og lade være med at pakke tingene ind. Det var nærmest et chok at komme hjem. Huset er stadig hverken helt eller halvt færdigt, jeg var mega træt efter alt det antibiotika de havde proppet i mit blod, og tilmed var lillepige bare helt utrøstelig hele natten. Sikke en velkomst siger jeg bare.

Fredag morgen ringede jeg til sundhedsplejesken - det var aftalen at jeg skulle kontakte hende når jeg kom hjem fra sygehuset. Da jeg fortalte om vores første aften og nat hjemme, blev hun enig med sig selv om at hun ville komme med det samme. Tak for det - det var lige hvad jeg havde behov for. Hun konstaterede at Lillepige ikke havde fået nok at spise de seneste dage, og faktisk var blevet så sløv at hun ikke havde energi til at spise. Tilmed havde hun også tabt sig igen. Så det blev til amning, efterfulgt at modermælkserstatning på bæger, og mad hver 3 time. Det er ca det samme som endnu en nat uden søvn - de glade forældre var lige pludselig som to slatne kludde lørdag morgen. Lørdag skulle vi til kontrolvejning på sygehuset - og taskerne var faktisk pakket til at vi kunne klare at blive indlagt igen. Men heldigvis gik det ikke så galt. Men vi blev enige med sygeplejesken om at det bedste ville være at hun fik flaske. Og endelig så det hele lidt lysere ud - maqdtiderne gik som smut, hun var glad og tilfreds, meget mere vågen, og faktisk bare helt på toppen. Og sandelig om forældrene ikke også var på toppen igen.
Det gik faktisk så godt at da sundhedsplejesken kom på besøg tirsdag var den lille pige pludselig blevet stor - fra at hun vejede 2550 g lørdag på sygehuset, vejede hun pludselig 2900 g. Det ses også tydeligt at hun endelig får hvad hun har behov for - hun er mæt og glad, og er meget mere vågen, og nyder at ligge og kigge sig omkring. Det er fantastisk - og man kan slet ikke blive træt af at se på hende, pludre med hende, og bare holde hende i hånden.

Når man nu har været tæt på 3 uger på sygehuset og det også rart at komme ud. Selvom det bare er til lægen for at få taget blodprøver, eller en tur i Føtex for at handle det mest nødvendige, så er det bare helt fantastisk. Jeg nyder at have en helt almindelig hverdag med vasketøj, bleskift og gåture i det dejlige vejr. Tænk at man kan nyde sådanne helt basale ting så meget - det eneste jeg mangler er bare et rigtig køkken at lave mad i ;) Men mon ikke det kommer inden længe - jeg kan da se at projektet skrider fremad.

Det blev ikke til så mange billeder i sidste uge mens jeg lå i sygesengen - det er lidt svært at blive ved med at synes det er sjovt at tage billeder af et sygehus. Men det er da blevet til lidt efter vi kom hjem. Så her får i en smagsprøve på hvordan vores liv er, som en lille familie.


Dette er et af de få billeder jeg tog i de sidste dage på sygehuset. Man kan da ikke stå for sådan en lille charmetrold hva?




En rigtig lille livsnyder




Far og datter hygger med hinanden




Man kan jo risikerer at blive lidt træt - men så er det jo godt at man lige kan tage en lur sammen.




Et lysvågent øjeblik