mandag den 13. december 2010

13. December - Del 2 - Flaskekort

Tja, det går jo ikke så godt med det liste af projekter jeg ville nå inden jul. For hele tiden finder ejg på nye projekter. Idag sad jeg også blev lidt inspireret af udfordringen på Vintagebloggen, og tænkte at jeg da også skulle prøve at lave et flaske kort. Så det gjorde jeg da lige... eller jeg lavede jo faktisk 2 ;)




Vin og kort i sin helhed.




Og her lidt detaljer. Kortet er lavet af kraft karton som jeg har sværtet med Distress Ink - Vintage Photo. Herefter har jeg lavet min egen form for resist emboosing, blog med et par punchede snefnug - det kan lige skimtes i baggrunden. Den klare embossing gør at kortet chancere meget i farven. I kanten har jeg embosset med guld embossing. Billedet er et vintagebillede fra min kalendergave, og stemplet er lavet med min orionstempel - hvor jeg dog kun har brugt teksten, ved hjælp af masking teknik. Snefnugget har jeg fået af 10na, og dabbet det med guld. Nederst har jeg sat et stykke guldblonde. Rundt i kantenten af label, billede og tekstskilt har jeg brugt gulddabberen til at lægge lidt farve.




Igen flaske og kort i sin helhed.




Til dette kort har jeg brugt en stor tag, og har bundet båndet således at det kan komme omkring halsen på flasken. Igen har jeg brugt Distress Ink, Vintage Photo til baggrunden, og stemplet noder med klar embossing. Desuden er der lige kommet et stykke "røvballe"-blonde i bunden. Rundt i kanten af tag'en ahr jeg lavet prikker med min kobber stickles. TH rensdyret har fået en tur med guld crackle paint, og sat på med 3d puder. Bundet er guld organza bånd, hvor jeg har lavet et perlevedhæng med kobbertråd og perlemorsfarvede perler i forskellige størrelser.



Tja, man kan vel sige jeg er gavmild i anledningen af jul, og giver jer to indlæg på en dag ;)

13. December - Lucia Dag

Idag er det 13. december, og det er idag det er Lucia dag.

Lucia var en helgeninde, (ca. 283-304) der skal have lidt martyrdøden i Syrakus under Diocletians forfølgelse. Helgendag 13. december. Lucia er i ældgammel svensk folketradition blevet fejret bl.a. med gilder Lucia-nat som indledning til julen; nu mest med Lucia-optog, hvor en såkaldt Lucia-brud, hvidklædt og med krans af levende lys om håret, fulgt af sine terner med lys i hånden, besøger hospitaler o. lign.







Netop Lucienat eller "lussenatten" var årets længste, indtil Danmark og Sverige gik over til den gregorianske kalender i hhv. 1700 og 1753. Før den tid var solhverv fixeret til den 13 december - altså Lucienat, der således blev årets længste. Dette satte sig spor i forskellige talemåder mm, så som at "Efter Lucienat forlænges dagen med et hanefjed" eller at "Lussenatten er så lang, at koen bider tre gange af sult i lænken, inden den er omme" etc.
Lucienat blev næppe valgt som "solhvervsdag" helt tilfældigt. Navnet Lucia sattes i forbindelse med "lux" latin for lys. Hendes dag blev således en passende dag at lade de lyse timer forlænges på.







Skikken har siden 1950 bredt sig til det øvrige Norden. Vi har fået en tradition, som virkelig vækker glæde og begejstring der, hvor den overhovedet praktiseres, og det vil sige på skoler, på alderdomshjem og på hospitaler. Ind i danske hjem er Lucia aldrig kommet.




Men selvom det er luciadag idag, skal i ikke snydes for lidt stemningsbilleder fra vores juletræstur. Det var virkelig koldt og blæsende, men en god tur ;)























søndag den 12. december 2010

12. December - Julekort

I sidste uge fik jeg en bestilling på 15 julekort med hundetema. Det var opdrætteren af vores hund, der skulle bruge dem til julehilsner til dem der har købt hvalpe hos dem.

Det var en opgave hvor der lige skulle tænkes lidt, for at finde ideer som jeg syntes var gode. Men kom ud med et resultat som jeg er godt tilfreds med. Heldigvis blev Lise og Steen der skulle have kortene også rigtig glade.



Her er kortet som det endte ud med at blive.




Det er pyntet med blandt andet et snefnug - som 10na har standset til mig, hvor jeg har kommet lidt stickles på.




God jul stemplet er embosset med guld.




Billedet på kortet er min egen hund, taget sidste år i snevejr. Jeg syntes han passede så godt til kortet.




Bagpå kortet har jeg lige sat et parsonligt stempel.



Det er lidt en byttehandel, for Lise havde lavet en rigtig flot dekoration hun havde med til mig. For hun vidste at jeg ikke selv have fået lavet nogle dekorationer endnu. Hvilket jo egentlig er ret skidt, men tiden er bare gået med så mange andre ting.




Dette er den fine dekoration Lise har lavet.


Tak fordi du kiggede forbi, og hyg dig nu her 3. søndag i advent.

lørdag den 11. december 2010

11. December - Juletræet

Idag skal vi ud og fælde vores juletræ. Vi skal afsted på familietur med Karstens arbejde, så det kommer til at stå på både hygge og træfældning. Det er første år at vi laver en decideret tur ud af det. De andre år har vi bare været over hos min far (som sælger juletræer) og finde et. Jeg er sikker på at det nok skal blive hyggeligt.







Juletræet

Juletræs traditionen stammer fra Tyskland, og blev første gang beskrevet i 1605, hvor en ukendt forfatter fra det sydlige Tyskland skriver, at juleaften rejser man grantræer i stuerne, hvor på man hænger roser, der er klippet af mange farvet papir, æbler, oblater, flitterguld og sukker.
Men det var først i 1808, at juletræet kom til Danmark. Dette er i hvert fald det tidligste, man har kendskab til.Det var på godset Holsteinborg, at det blev tændt.

Først da vores egne forfattere og digtere begyndte at beskrive denne tyske jule tradition, begyndte folk at tage den til sig. Nogle af disse beretninger om jule traditioner blev selv en del af traditionerne, f.eks. H. C. Andersen's "Grantræet" og Peter Fabers "højt fra træets grønne top" fra 1848.
Det var først omkring 1. verdenskrig, at det var almindeligt at have juletræer indendøre i Danmark.

Hvad for et træ skal man så have? Ja, i ældre tid var et rigtig juletræ en rødgran. Det er der stadig mange der mener, men de ved også, at det indebære en hvis rengøring i juletiden. I dag er der mange, der er gået over til den mere praktiske nordmanns gran. Den er godt nok lidt dyre, men så holder den også længere. Og dette er jo unægtelig en fordel, hvis man følger den gamle skik med, at juletræet skal blive stående til helligtrekonger, som er den 6. januar. Pyntningen af juletræet er som regel henlagt til den 23. eller 24. december. Dette er også en gammel skik, godt nok er den blevet lidt moderniseret gennem tiden. For oprindeligt måtte juletræet ikke vises før juleaften, men dette er der næppe ret mange, der kan holde i hævd i dag. Da dette jo kræver, at man kan lukke sin stue af.
Så derfor er juletræes pyntningen efterhånden blevet en familie tradition, med hensyn til hvordan og hvornår man gør det.

Med hensyn til juletræs pynt, så er det meget forskelligt, hvad hver enkelt familie bruger. Men igen kommer traditionerne, særligt dem vi kan huske og elskede fra vores barndoms juletræer, ind i billedet.
Top figuren eller top pyntet har skiftet meget gennem historien. Den mest brugte er utvivlsomt stjernen, der skal illudere Bethlehemsstjernen, som ledte de tre visemænd. Men også spiret, eller topspydet om man vil, har været meget brugt. Og er det forøvrigt stadig. Spiret kom frem omkring begyndelsen af 1900-årene, hvor det blev meget populær i fagforeningskredse og i miljøer, hvor man fandt stjernens reference til det kristne budskab upassende. Men nogle af de første afbildninger af juletræer havde en engel som toppynt. Lidt senere begyndte man også at bruge en stork, eller bare udklippede nisser og engle som man forsynede med en for- og en bag side.
Lys skal der også på et juletræ, og der er stadig mange, der her sværger til levende lys. Men der er også nogen, der bruger en kombination af levende og elektriske lys, hvor de levende er tændt juleaften, og de elektriske bliver brugt resten af tiden, hvor juletræet står.
Kræmmerhusene og kurvene er i øvrigt en meget gammel skik. Her i lagde man julegodter, nødder og kager, og dette er der stadig nogen, som bruger. Kagerne kunne også ophænges i farvede bånd, så de var pynt i sig selv.
Fra midten af forrige århundrede begyndte man også at kunne få juletræs pynt i glas, det var små glasfigurer eller glaskugler, der blev importeret fra Tyskland.



fredag den 10. december 2010

10. December - Julechokolade

Ja, igår var vi jo til svømning for sidste gang, og det var næsten med vemod at vi tog derind. For både Anna Matilde og jeg har været super glade for at gå til svømning, og endnu mere glade for vores svømmelærer AB. Hun har været fantastisk, og har ikke været bleg for at give ungerne nogle udfordringer.

Derfor besluttede jeg i onsdags at jeg lige ville lave en lille ting til hende, bare som tegn på at vi har værdsat det.
Det blev en lille æske chokolade, med en hilsen på bagsiden.















De søde figurer er nogle fra et ark til at klippe ud, som jeg har fået af min gode scrapveninde Eva, og gulddymoen har jeg lige fået med posten.

AB blev bare super rørt, men ville ellers ikke sige så meget, for at undgå at begynde at tude ;)

torsdag den 9. december 2010

9. December - Juleafslutning på svømmeholdet

Idag er det sidste gang vi skal til svømning, og det er virkeligheden synd og skam. For det har været fantastisk at være til svømning hver eneste torsdag i flere måneder. Ikke mindst synes AM at det er helt fantastisk, og hun nyder at tumle i vandet, og kigge på de andre børn.

For et par gange siden havde vi farmand med, og det var jo en god anledning til at få taget nogle billeder. For nu var vi to om AM, og så har man jo lidt bedre hænderne fri til at få taget billeder ;)
Jeg synes lige i skal se dem her, i anledning af at det er sidste gang idag ;)


























Hav en dejlig dag i vinterkulden... jeg vil glæde mig til en tur i det 33 grader varme vand ;)

onsdag den 8. december 2010

8. December - Lanterne

Ja, det var da vist godt jeg satte mig nogle mål, for det gjorde da at jeg fik scrappet lidt idag. Det var lige før at jeg ikke havde tid til at tage i mødregrupe, fordi jeg var så godt igang. men det lykkedes mig dog og passe alle mine gøremål ;)


Men jeg har fået vinget et punkt af, jeg har fået lavet en lanterne. Jeg har valgt først at tage billeder her til aften, så kan i rigtig se hvordan den hygger i mørket.



Først skal i lige se med lidt lys på hvordan den ser ud. Jeg havde overvejet at bruge min magnoliapige med lanterne, men da jeg ikke er så meget til at farvelægge stempler, blev jeg enig med mig selv om, at det nok ikke ville se så fine ud på denne lanterne.




Så skal i se hvordan den ser ud i vintermørket. Selv Karsten syntes faktisk at det var meget hyggeligt :D


Lanternen skal bruges til en fødselsdagsgave, til en i vores familie. Jeg tror dog at den skal fyldes op med chokolade istedet for lys ;)