mandag den 20. december 2010

20. December - Minialbum i sidste øjeblik

Så har jeg fået tid til lidt scrap igen, efter at jeg har fået holdt fødselsdag. Og det er i virkeligheden meget heldigt, for i fredags kom min søster med billeder til et minialbum som hun og hendes kæreste gerne ville give hans nevø i julegave. Og da der jo ikke er super lang tid til jul, måtte jeg jo se at komme igang.

Her er hvad det blev til.












Tre steder er i albummet er der lommer hvor der er billeder som man kan tage ud. På siderne er der gjort plads til en hilsen fra dem på billederne - Mormor, Morfar og Onkel.










Jeg har valgt at bruge papir fra Imaginice Splash Dance serie, da Robert kun er 5 år, og jeg syntes at stilen skulle passe til ham. Det er jo et album der skal stå på Roberts værelse. Ligesom at det også er inspireret af nogle af billederne, der er fra årets sommerferie i morfars båd.


Jeg håber albummet vækker glæde ;)

søndag den 19. december 2010

19. December - 3. søndag i Advent... tid til en statusopdatering

Ja, idag har jeg ingen billeder at vise. Ikke fordi jeg ikke ahr nogle, men har bare ikke haft tid til at lægge dem på computeren. De sidste par dag har været lidt hektiske synes jeg med fødselsdag, julegaveshopping, familiebesøg, gæster osv. Og man kan jo ikek nå det hele.

Men idag har jeg besluttet mig for at jeg skal nå lidt. Jeg skal minimum have lavet et tag. Udover at vi også lige skal til 1 års fødselsdag i mødregruppen ;) Men hvis i er heldige kan det være at der kommer et billede på af det jeg får lavet senere ;)


Men indtil da kan jeg da lige lave opdatering på mine scrapprojekter. Måske var det i virkeligheden det dummeste jeg kunne finde på at gøre - for lige pludselig har jeg travlt ;) Ikke fordi jeg skulle nå så meget... men fordi jeg samtidig også lige har fundet på en masse andre ting at tage mig til ;)

Men her kommer opdateringen ;)

Så har er min liste med havd jeg skal nå inden 24. December:

- Lave 15 julekort med hunde -> afleveret, vagte glæde og de er sørme også allerede sendt afsted til de heldige modtagere.
- Lave min. 1 lanterne til fødselsdagsgave -> Lavet - skal dog fyldes med chokolade.
- Lave til- og frakort til julegaverne -> Har lavet en slags, måske laver jeg nogle flere
- Lave minialbumsswap-albummet færdig og få det sendt -> Er færdig og skal pakkes i konvolut og sendes idag.
- Lave hjemmelavet julegaver til familien (Sjovt nok kan jeg ikke lige fortælle jer hvad det skal være :D) -> Færdige og er afleveret til dem de skulle afleveres til.
- Lave 3 juletags som pynt til væggen (og de skal selvfølgelig gemmes med det øvrige julepynt efter jul, og findes frem næste år - tror det bliver sjovt ;D) -> Har lavet 1, og skal som minimum også have lavet et idag.
- Lave en minijulegave til en som ikke forventer at få den -> Har ikke fået gjort det mindste ved det, men skal snart igang hvis det skal nå frem inden jul.


Tja, i virkeligheden har jeg nået en del. Men skal også igang med et nyt projekt. Jeg skal lave et minialbum for min søster der gerne skal være færdig på torsdag ;) Nu må vi se om jeg når det ;)


Glædelig 3. søndag i advent til jer alle.

lørdag den 18. december 2010

18. December - Jeg glæder mig i denne tid....

For lige om lidt kommer alle mine fødselsdagsgæster. Og det kan man sige er dobbelt bonus, for jeg elsker at holde fødselsdag, og jeg elsker at have gæster ;)

I år er gæsterne allerede inviteret til om eftermiddag, hvor vi starter med boller og kage. Jeg synes nemlig de lige skulle have en chance for at snakke lidt med Anna Matilde, og så må man jo inviterer når hun er vågen ;)

Når nu en hel del af familien alligevel kom forbi idag, havde jeg bestemt mig for at alle julekortene skulle være færdige. Det betød at jeg måtte sidde længe oppe i torsdags (på min fødselsdag) for igår var jeg ude og shoppe julegaver med min søster, og på familiebesøg. Men færdige det blev kortene. Og jeg er ganske godt tilfreds. Men man skal passe på, for man bliver bidt af det med at lave kort. hidtil har jeg stort set kun lavet LO's... men lige for tiden synes jeg det er meget mere sjovt at lave kort. Hvordan er det hos dig?


Men her har i kortet som det blev. Forhåbentlig kan dem der skal med posten nå at komme frem... dog nok lige på nær det der skal en tur til Norge. men så er der jo bare en hyggelig hilsen efter jul ;)






Jeg håber i har en god dag - det er jeg ihvertfald sikker på at jeg får ;)

fredag den 17. december 2010

17. December - Hvor føler jeg mig dog begavet

I kan tro jeg havde en fantastisk dag igår. Der var ikke rigtig planlagt så meget, og det var faktisk vældig rart.

Min søde scrapveninde Eva kom forbi til en gang scraphygge - og det var super hyggeligt, selvom det dog er begrænset hvad vi når efterhånden som de små pus er ved at blive store ;)

Både Karsten og Eva havde købt scrapgaver til mig... er de ikke bare søde. I kan tro at det er den bedste kæreste og den bedste veninde man kunne ønske sig.
Prøv at se hvad jeg fik.



Af Karsten fik jeg lige alt det jeg ønskede mig. Nogle rigtig fine baggrundsstempler, 2 bøtter cracle paint, en masse forskellige blonder, nye knive til min skæremaskine, nye blade til min skalpel, akvarelpapir, juleskabeloner og nogle super søde englevinger i metal. I kan tro jeg har fortalt ham mange gange at bedre kæreste kan en scrapper ikke få.
Eva havde også købt en fin gave til mig. Og hun er bare så go, for hun havde købt lige det jeg ikke vidste jeg ønskede mig. Et super fint baggrundsstempel og en bøtte embossingpulver. Ihhh hvor jeg glæder mig til at få det brugt.



Ja, når det så gælder mine juleprojekter, så er jeg begyndt og overvejer om jeg mon har gabt over for meget. FOr jeg får hele tiden ny inspiration, og nye ideer, hvilket gør at de projekter jeg har sat mig for ige bliver skubbet lidt. Det gør det jo heller ikke bedre at Karsten for et par dagen siden fandt på at vi i år skulle sende julekort ud, og min søster lige havde et minialbum jeg gerne skulle have kalr inden jul ;)


Men men men... jeg når da lidt alligevel. Her er lidt til og fre kort. Ikke den store scrapvidenskab, men dejlig enkle. Har også lidt ideer til nogle andre - nu må vi se om jeg får dem lavet. Men indtil da må i nyde disse ;)











torsdag den 16. december 2010

16. December - Idag er det Signe's fødselsdag

Ja, som overskriften siger, så er det min fødselsdag idag. Idag fylder jeg 26 år, og sidder og ser tilbage på et år der er gået. Pludselig synes jeg at jeg lyder så gammel, når jeg siger sådan. Men det er ganske vist.

For et år siden, da jeg fyldte 25 år, var det den første snevejrsdag - i en meget lang snevinter. Der sad jeg og nød morgene med min søde kæreste, som valgte at fri til mig den dag. Det var en fantastisk morgen - og resten af dagen er ikke værd at tale om. For jeg selv var på arbejde til sent om aftenen, og min kæreste kørte snerydning fra den dag og flere uger frem.

Men hold da op der er sket meget siden. Jeg er blevet mor, noget der i sig selv har givet mange oplevelser på kontoen. Det var en lidt specielt forløb med graviditeten, der både betød glæder og sorger. Det samme gjorde fødslen, men vi er endt på den anden side, med en helt fantastisk lille pige. Jeg har gået hjemme de sidste 8 måneder, og har nydt hver dag. Vi har fået gode ferieoplevelser, nyt køkken, campingvogn og meget meget mere. Det er utrolig hvad der kan ske på et år.

Hvad mon det næste år byder på?


Nå, jeg vil vende tilbage til bollerne - hvis du komemr forbi hvor jeg bor, så kig ind. Der er sikkert også en bolle til dig ;)

Og faktisk kommer min søde scrapveninde også idag, så hele dagen skal bare stå på hygge ;)

onsdag den 15. december 2010

15. December - Lige lidt hurtige projekter

Tja, jeg kommer jo til at lave en del sidespring for tiden, og lørdag morgen blev et af sidespringene at farvelægge stempler. Jeg har egentlig ikke nogle planer for stemplerne, jeg havde bare lige lyst til at farvelægge lidt ;)













Det er 3. gang jeg farvelægger stempler, så jeg er egentlig ret godt tilfreds.



Mandag fik jeg også lige lavet et julekort mere. Vi skulle nemlig på besøg i dagplejen hvor AM starter til januar, og vi skulle da lige have en lille julehilsen med til hende.











Tak for besøget, og kig endelig forbi imorgen.

tirsdag den 14. december 2010

14. December - Endnu en gang pakkekalender

Nu synes jeg det er på tide igen at vise hvad jeg har fået i pakkekalenderen. Det er utroligt hvad folk finder på, og jeg glæder mig sådan til at komme til at bruge det hele. Og ikke mindst til at åbne to nye gaver hver dag.

Idag starter vi med kalenderen fra scrapsisters.






Jeg har igen fået så mange fine ting bl.a. forskelligt bånd, vintagebilleder, knapper, charms, digistempler, bogsider, blomster osv.
Faktisk har jeg allerede taget hul på at bruge mine gaver, og brugte et af billederne igår ;)





Så har vi kalenderen fra scrapveninderne.






Ja her har jeg først og fremmst fået rigtig mange forskellige blomster, bling, papirkageservietter, borter, charms osv.



Ja, som sagt så glæder jeg mig til at få det hele brugt. Og hvis jeg fortsætter i samme tempo som nu med at scrappe, så kan der jo ikke rigtig gå lang tid ;)