søndag den 21. december 2014

21. December - Er det her nissen bor?

I dag har vi været på rundtur hos familien. Først hos morfar og sonja der bød på jagt og frokost.... Og leg for Ella mens Anna var på jagt med far og morfar. Bagefter besøg hos oldemor til kaffe, og få afleveret årets julegaver. Og sidst et besøg hos moster og Anders... Uden tvivl Anna og Ellas yndlingspersoner. Aftensmøder stod på risengrød, for der skulle jo også være til Nissen.

Her er moster og Anna ved at lave en god portion til Nissen. 


Og så skulle lemmen til loftet åbnes, og man kunne kravle op ad stigen.


Og se lige hvor hyggeligt Nissen bor. Med seng, kommode, vaskefad og det hele. Men det er underligt, for Nissen har glemt sin hue på sengen.




Både Anna og Ella syntes det var lidt spændende...


Senere var Anna og Anders igen oppe og kigge, og sørme om Nissen ikke havde spist grøden, og den havde også husket at få sin hue med.

Mon Nissen har pyntet op til jul, når moster kommer over til Nissen om 2 dage? Og tænk sig at den også flytter ind hos moster og Anders der ikke selv har børn. Det må jo være fordi Nissen ved at der kommer børn på besøg ;)

1 kommentar:

  1. Jamen hvor er det da en dejlig historie. Sikke nogle oplevelser man kan få der. Skønt.

    SvarSlet