tirsdag den 18. december 2012

18. December - Dagens Julekort

Wow... Da december begyndte var der langt mod 25000 besøgende på min blog, og jeg tog det lidt som en vild fantasi at det kunne lade sig gøre. Nu er det d. 18 december, og om 9 besøgende har jeg rundet målet med 25000 besøgende. Det synes jeg er helt vildt. Tusinde tak til alle jer der kigger med.


Som tak vil jeg lave en lille blogcandy. Jeg har ikke noget billede, da jeg jo ikke lige havde regnet med at det kunne lade sig gøre at nå målet. Men det bliver en pakke med forskellige lækkerier. Det eneste det kræver er at man er følger af bloggen, og at man kommenterer her på bloggen. Man får ét lod pr kommentar man lægger fra nu og indtil jul. Altså d. 24/12. Kort efter jul vil jeg tælle op, og trække lod, og sende en ekstra julegave til den heldige vinder.


Og så til det vi egentlig kom for, nemlig dagens julekort.
Jeg sad og kiggede på resterne af det papir jeg fik hos Picturing the world i fredags, og blev inspireret til at lave dette meget simple julekort.

Jeg synes julemanden var så fin, og så var den oven i købet allerede pyntet med "stempler" og glimmer.
Så egentlig har jeg bare skåret et stykke af papiret ud, og sat det på en matte.





Vi skal til gymnastikafslutning i eftermiddag, og som træner for holdet skal jeg lige have planlagt et lille program. Der skal være plads til både hygge og leg. Og selvfølgelig skal vi have risengrød til aftensmad. For i Annas verden er der stor sammenhæng mellem gymnastik og risengrød, så hvis hun må bestemme er det risengrød til aftensmad efter gymnastik.

God tirdag til jer alle.

5 kommentarer:

  1. Ja, det er helt vildt alle de besøg man har for øjeblikket - og alle de besøg man aflægger. Jeg er nr 25017, hvis du er interesseret !
    God ide med en candy midt i det hele.....hihi.

    Flot julekort med det fine papir, og der behøver jo ikke mere på - så det var let i dag. Og hvorfor gøre det alt for besværligt for sig selv ?

    God fornøjelse til jer - med både gymnastik og risengrød.

    SvarSlet
  2. Ja så nåede du over de 25000 :) Jeg har ikke tal på hvad min tæller stod på før december :)
    Rigtig fint kort.

    SvarSlet
  3. Super flot julekort... engang imellem er alle de flotte papirer, man kan købe, nok i sig selv. Flot med alle dine besøg.
    Ha en dejlig 18. decembers aften

    SvarSlet
  4. Flot besøgstal!
    Og et rigtig sødt og julet kort.

    SvarSlet
  5. Dejligt julekort og flot besøgstal - tillykke med det.

    SvarSlet