søndag den 2. december 2012

2. december - En nydelig scrapplads...

Som nogle måske har læst, så har jeg været igang med at kigge på min scrapplads. Der er ryddet op, og der er ryddet ud. Så efterhånden ser den helt hæderlig ud, ihvertfald for et par dage ;)

Se med her...

Selvfølgelig er der også pyntet lidt op omkring min plads, ellers er det vel ikke rigtig jul ;)

Min plads er stadig under husets trappe, så meget lille og simpel. Og det er egentlig ikke fordi vi ikke har plads andre steder, jeg kunne jo bare inddrage et af de to gæsteværelser. Men det er simpelthen det mest centrale sted i hele huset. Så er overordentlig glad for min LILLE bitte plads.



Over bordpladen er der 3 hylder. Og her har jeg været glad for alle de elever der har været søde og dele flødeboller ud til deres fødselsdag, for de tomme æsker er kommet med mig hjem.
Der er en æske til sværte, en til masking tape, til blomster, til Bigz dies, til småpynt osv. Der er også æsker til bånd/blonder, knapper, charms, brads osv. Øverst er der nogle kasser hvor der blandt andet er bånd og pynt til at supplerer op med. Og min fotoopbevaringskasse. Det er bare super rart at have det hele lige ved hånden.

 
På bordet står to opbaveringskasser fra IKEA. En hvor der er thickers, og en med andre sticker, billeder osv. Forrest er der forskelligt værktøj mm. Min lille tote og skæremaskine står også lige først for.

Ved siden af de andre hylder er der to små gallerihylder - og de er faktisk alt for små. Jeg har måtte stuve punches, mist, dabbere helt sammen, og alligevel kan det ikke rigtig være der.


Yderst på bordet står en kasse med bling, en med stempler og en med blandet pynt. Og så har jeg selvfølgelig min bordskraldespand.

På væggen har jeg også to "Marolle"-stænger. Her har jeg også lidt blandet pynt til at sætte på mine ting. Ligesom der er hænger lidt af mine helt store dies, noget kort og metal, tape, dew drops, og hvad man ellers lige kan få brug for at have ved hånden.


Under bordet har jeg disse to trækasser stående. Der er hjul på dem begge, så det er nemt lige et trække dem ud - og evt køre med over til spisebordet hvis man for en gangs skyld sidder der ;)


Ved siden af bordet, under trappen, har jeg dette skuffemodul. Her har jeg også lidt blandet sager. Embosssingudstyr, dies og embossingfolders, tage, kortbaser og konvolutter osv.


Så er vi sørme kommet hele vejen rundt på min lille plads. Og som jeg nævnte tidligere på ugen, er der nu overskud til at komme igang med December Dagbogen.
Jeg ved at den ikke bliver færdig inden jul. Men jeg vil så gerne lade mig inspirerer af HELE kurset, så derfor tager jeg det meget stille og roligt. Men forhåbentlig får jeg så også lavet lidt forskellige andre ting.


Glædelig 2. december og 1. søndag i advent.

12 kommentarer:

  1. Superfin scrappeplads, du har! Bare det var mig.
    God 1. søndag i advent.

    SvarSlet
  2. Sikke fin orden du har fået. Nyd det mens det varer......

    Jeg kan godt forstå du vil være i centrum af huset. Så kan du lettere lave lidt ind imellem. Det er straks sværere, at lukke sig inde i et rum ovenpå.
    Jeg synes, du har fået dig indrettet meget, meget praktisk.
    Rigtig god 1. søndag i advent.

    SvarSlet
  3. Det ser også rigtig hyggeligt ud... og rart med tingene lige omkring sig.
    Glædelig 1. søndag i advent til dig

    SvarSlet
  4. LÆKKER plads, du har da virkelig forstået at udnytte pladsen :)

    SvarSlet
  5. utrolig hvor meget du kan have på så lidt plads, jeg bukker mig i støvet for dig, det ville ejg aldrig kunne overskue. det ser iøvrigt rigtig hyggeligt ud. God 1. søndag i adven

    SvarSlet
  6. Du er godt nok super til at pakke:-)
    Rigtig hyggelig der under trappen...
    God advents søndag til dig

    SvarSlet
  7. Det handler vel ikke om at det skal være stort, men mere om at det er praktisk for dig og ikke mindst hyggeligt. Og det må man sige at du til fulde har opnået. Lækker lille krog.

    SvarSlet
  8. Tak fordi du vil dele din super dejlige plads med os andre. Mange gode ideer .

    SvarSlet
  9. Super fin scrapplads. Jeg sidder i stuen med mit, så her er efterhånden mere scrapplads end stue ... hi hi ..

    Knus :)

    SvarSlet
  10. Rigtig fint sted at scrappe og det er rigtig hyggeligt sted. :)

    SvarSlet
  11. Lækkert julepyntet sted du har dig der .- :) ... og sikken en orden !!!

    SvarSlet
  12. Må man spørger hvor du har de to trækasser med hjul fra, mangler selv nogle.? :) glædelig bag jul

    SvarSlet